Behandling af personoplysninger
1. Behandling af information
1.1 Det er Hilti's ønske at yde god service og tilbyde kvalitetsmæssige produkter. For at opnå dette via hjemmesiden og samtidigt give brugeren en positiv oplevelse i kontakten med Hilti, kan Hilti registrere visse oplysninger i overensstemmelse med det nedenfor anførte. Registrering af oplysninger hos Hilti sker altid under hensyntagen til den personlige integritet.
1.2 Hilti kan eventuelt behandle oplysninger om brugeren og dennes anvendelse af hjemmesiden med automatisk databehandling. Sådanne personoplysninger kan bestå af f.eks. navn, postadresse, telefonnummer og personnummer. Hilti's databehandling er nødvendig for administration af registreringen på hjemmesiden og for at give brugeren adgang til tjenesterne på hjemmesiden på den mest hensigtsmæssige måde. Brugeren giver hermed sit samtykke til at behandling af personoplysninger må ske hos Hilti eller andet selskab i Hiltikoncernen.
Det er ikke Hilti's hensigt at videregive eller afsløre personoplysninger til tredjemand. Der kan dog opstå situationer hvor sådanne foranstaltninger kan være nødvendige for at Hilti skal kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til loven eller til denne aftale for at kunne beskytte Hilti eller andre brugere af hjemmesiden. Samtykket ovenfor omfatter derfor også overføring af personoplysninger til tredjemand.
1.3 Brugerens samtykke er gældende indtil brugeren meddeler andet til Hilti via den på hjemmesiden anførte e-postadresse.
1.4 Brugeren kan ændre de oplysninger, som er registrerede hos Hilti ved at ændre indstillingerne under overskriften "Min profil" på hjemmesiden. Ændringen kræver brugernavn og password. Anmodelse om rettelse af fejlagtigt registrerede personoplysninger sendes til den på hjemmesiden angivne e-postadresse.
1.5 Brugeren er indforstået med, at Hilti kan overvåge og undersøge trafikken til og fra hjemmesiden med henblik på at kunne fastslå brugerens almene og specifikke interesse for hjemmesiden og de tjenester, som tilbydes. Undersøgelsen sker også med henblik på at forbedre og fremme kommu-nikationen mellem parterne samt for at kunne tilbyde brugeren særlig tilpassede tilbud og minimere unødvendig information. Hvis personoplysninger behandles med automatisk databehandling ved overvågelse og undersøgelse eller i forbindelse med kommunikation mellem parterne, skal brugerens samtykke i henhold til punkt 7.2 anses at også omfatte en sådan data-behandling.
1.6 Hilti påtager sig at snarest underrette brugeren om forandringer i forbindelse med rutiner for, behandling af eller formål med registrering af person-oplysninger. Sådan underrettelse sker ved meddelelse på hjemmesiden.
1.7 Brugeren har ret til at kræve information om hvilke personoplysninger, som findes registrerede hos Hilti. Et sådant krav skal sendes til den på hjemmesiden anførte e-postadresse.
2. Immaterielle rettigheder
2.1 Alle immaterielle rettigheder, som er eller kan anses at være relaterede til information på hjemmesiden, tilkommer Hilti og er Hilti's ejendom. Denne aftale giver ikke brugeren ret på nogen måde til at fremstille kopier af eller gøre information på hjemmesiden tilgængelig for andre, forså vidt brugeren ikke gives sådanne rettigheder i anvisninger på hjemmesiden, i loven eller efter Hilti's forudgående skriftlige samtykke.
2.2 Hilti skal tilse at immaterielle rettigheder som kan henføres til information på hjemmesiden kommer Hilti til gode gennem ejendom eller aftale med tredjemand. Brugerens anvendelse af hjemmesiden og af information i henhold til vilkårene i denne aftale og på hjemmesiden skal således ikke indebære indgreb i tredjemands rettigheder.
3. Ansvar
3.1 Brugeren er ansvarlig for, at de oplysninger som gives til Hilti er korrekte og fuldstændige. Brugeren skal erstatte samtlige skader og omkostninger, som påføres Hilti på grund af hel eller delvis fejlagtig information. Yderligere er brugeren ansvarlig for samtlige skader og omkostninger, som påføres Hilti som følge af brugerens utilladte anvendelse af brugernavn og password. Dette ansvar er gældende indtil brugeren har spærret brugernavnet eller password.
- at beregningerne er relevante for brugerens anvendelse af dem eller for brugerens hensigt med beregningerne; eller
- på grundlag af brugerens oplysninger til Hilti, give brugeren hjælp ved køb af Hilti's produkter. "Hjælp" skal dog ikke forstås som rådgivning, vejledning eller lignende virksomhed; samt
- fejlagtige beregninger, hvis fejlen (I) er opstået som følge af fejl eller mangler i software eller hardware, som benyttes af Hilti for drift og administration af hjemmesiden, (II) kan formodes at være forårsaget af virus eller lignende, (III) kan formodes at være forårsaget af uvedkommende indtrængelse på hjemmesiden eller i brugerens computer, (IV) kan formodes at have opstået i kommunikationen mellem Hilti og brugeren eller (V) på anden måde er eller kan formodes at kunne henregnes til brugeren.
3.2 Hilti er ansvarlig for de beregninger som tilbydes brugeren på hjemmesiden. Hilti er dog ikke ansvarlig for:
3.3 Hilti påtager sig intet ansvar for rådgivning eller lignende, som tilbydes brugeren via hjemmesiden.
3.4 Med undtagelse af det i punkt 9.6. anførte, ansvarer Hilti ikke for skader og omkostninger som påføres brugeren på grund af den måde beregninger eller tegninger på hjemmesiden er blevet udnyttet eller det resultat, som er fremkommet gennem brugerens anvendelse af beregninger og tegninger eller de konklusioner brugeren kommer frem til gennem sådanne beregninger og tegninger. Det påligger brugeren at kontrollere og bedømme beregningernes og tegningernes relevans for brugeren i hver enkelt situation.
3.5 Med undtagelse af det under punkt 9.6 anførte, er Hilti ikke ansvarlig for skader og omkostninger som påføres brugeren på grund af uaktuel information på hjemmesiden eller på grund af forvanskning eller modifikation, som ikke er forårsaget af Hilti. Hilti er heller ikke ansvarlig for materiale som offentliggøres eller tjenester og varer som tilbydes brugeren på andre webpladser eller hjemmesider som Hilti eller andre har oprettet linker til.
3.6 Hilti's forpligtelse til at erstatte brugeren omfatter udelukkende dennes dokumenterede og rimelige direkte skader, som kan bevises at have opstået som en direkte følge af Hilti's forsømmelse. Hilti's ansvar er under alle omstændigheder begrænset til kr. 15.000. Krav om erstatning kan ikke gøres gældende med mindre brugeren anlægger sag ved en domstol indenfor tre (3) måneder fra den dag brugeren fik eller burde have fået kendskab om de gældende omstændigheder for sagsanlæggelsen, med mindre andet er anført i lovens bestemmelser.
3.7 Brugeren skal erstatte alle skader eller omkostninger - af hvilken art de end måtte være - som påføres Hilti som følge af tredjemands krav på grund af benyttelse af information på hjemmesiden.
4. Fritagelser
Ingen af parterne kan drages til ansvar for skader og omkostninger, som er opstået på grund af hændelser udenfor deres kontrol og som de ikke rimeligt kunne have forudset ved tidspunktet for denne aftales ikrafttræden og hvis følger de ikke rimeligt kunne have undgået eller overvundet. Hvis en af parterne finder at ovenstående hændelse har indtruffet eller kan forventes at indtræde, skal denne part snarest underrette den anden part.
5. Meddelelser
5.1 Meddelelser, underrettelser og anden skriftlig korrespondance som skal udveksles parterne imellem i henhold til denne aftale, skal ske pr. post eller elektronisk post til modtagernes senest kendte adresse med mindre andet er angivet i denne aftale eller på hjemmesiden. Meddelelser som sendes pr. post skal anses at have kommet modtageren tilhænde senest 7 dage efter post-stemplets dato, og den meddelelse som er afsendt med elektronisk post skal anses at have kommet modtageren tilhænde umiddelbart efter kvittering om modtaget sending.
5.2 Brugeren kan modtage meddelelser fra Hilti, hvis brugeren har registreret sig på hjemmesiden. Såfremt brugeren ikke ønsker at modtage disse meddelelser skal brugeren angive dette ved at ændre indstillingerne under overskriften "Min profil".
6. Øvrigt
6.1 Disse vilkår udgør parternes fuldstændige regulering af alle spørgsmål som disse vilkår berører. Alle tidligere skriftlige og mundtlige forpligtelser og tilsagn erstattes således af indholdet heri. I overensstemmelse med det i punkt 3.3. (iii) anførte gælder særlige vilkår for bestilling, leverance og køb af Hilti's produkter.
6.2 Hilti har ret til helt eller delvis at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale. Brugeren har ikke ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i følge denne aftale uden Hilti's skriftlige samtykke.
6.3 Hilti har altid ret til at ændre indholdet på hjemmesiden, vilkårene i denne aftale eller vilkårene for bestilling, leverance og køb af produkter. Yderligere forbeholder Hilti sig retten til at foretage ændringer af driftsmetoder, tekniske specifikationer, system, tilgang til kundeservice for så vidt angår hjemmesiden. Ændring af vilkårene i denne aftale gælder fra og med det tidspunkt brugeren har godkendt en sådan i henhold til punkt 2. Dog gælder ændringer, som er forårsaget af love, bestemmelser eller myndighedsbeslutninger med umiddelbar virkning.
7. Valg af gældende lovgivning og voldgift
7.1 Denne aftale er omfattet af dansk lovgivning.
7.2 Tvister med anledning af oprettelse, anvendelse eller tolkning af denne aftale, eller retsforhold skal endeligt afgøres gennem voldgift af tre (3) voldgiftsmænd i følge voldgiftsloven. Voldgiften skal finde sted i København.
