Lagt i kurv
Lagt i kurv
Gå til indkøbskurv

COVID-19 Information til kunder og samarbejdspartnere

COVID-19 opdatering

I Hilti tager vi COVID-19 meget alvorligt, og vores højeste prioritet er at sikre medarbejdere og deres familiers – såvel som kunder og samarbejdspartneres – sikkerhed. Samtidig ved vi, at mange afhænger af os for at holde hjulene i gang og sikre driften på byggepladser og i produktioner landet over.

Med dette i betragtning, har vi nedsat en intern arbejdsgruppe, og har i den seneste periode arbejdet ud fra en klar beredskabsplan. Vores forretning fortsætter dermed som førhen, men vi har iværksat nye sikkerhedsforanstaltninger, baseret på anbefalinger og retningslinjer fra den Danske Regering og Sundhedsmyndighederne.

 

Vi tager vores forholdsregler

  • Vores medarbejdere i Hilti kører fortsat ud for at rådgive vores kunder rundt om i hele Danmark når strengt nødvendigt, men vi foretrækker virtuel kontakt
  • Forretningskritiske interne såvel som eksterne møder sker aldrig i større grupper end fem
  • Alle vores butikker er åbne og har fuld lagerbeholdning, og vi har implementeret foranstaltninger i alle vores butikker såsom ekstra rengøring og altid tilgængelig håndsprit
  • Ved besøg i vores Hilti Butikker, vil vi bede jer ringe til butikken inden besøg, eller bruge vores Click & Collect service via Hilti.dk så vi kan lægge dine varer klar til dig og minimere fysisk kontakt.
  • Når du vil lægge en ordre, foretrækker vi at dette gøres via vores hjemmeside, Hilti.dk, eller via vores kundeservice på +45 44 88 80 80. På den måde undgår vi unødig fysisk kontakt og kan minimere risikoen for smittespredning

 

Vores forsyningskæde og leverancer fortsætter 

  • Vi har på nuværende tidspunkt ikke oplevet større indvirkning på vores produkttilgængelighed og værdikæde hverken lokalt eller globalt
  • Vi har på vores lager foretaget ekstra foranstaltninger for at beskytte vores personale og drift, hvilket kan have mindre indvirkning på leveringstider. Vi beklager eventuelle gener
  • Vi følger udviklingen løbende, og tager så vidt muligt alle nødvendige tiltag for at sikre lagerbeholdning og levering
  • Vores Tool Service Center er fortsat åbent for service og reparation af værktøj
  • Vi arbejder løbende på at sikre højst muligt serviceniveau, samt på at analysere den potentielle langsigtede virkning af den nuværende situation

Via ovenstående tiltag, vil vi så vidt muligt fortsat gøre vores til at holde hjulene i byggeriet i gang, uden på nogen måde at gå på kompromis med vores ansattes eller kunders sikkerhed. Vi gør derfor også opmærksom på at vi lokalt, såvel som globalt, i Hilti konstant opdaterer vores foranstaltninger og beder om forståelse for yderligere ændringer til vores forretningsgang, som vi kan blive nødsagede til at implementere.

Hold dig opdateret via vores hjemmeside www.hilti.dk og på vores LinkedIn

 

Axel Franck 
General Manager, Hilti Danmark

Del

Kontakt os
Kontakt os