Lagt i kurv
Lagt i kurv
Gå til indkøbskurv

Hvor meget værktøj har din byggevirksomhed brug for?

Sådan gør du mere med færre ressourcer i 2019

tools for your tool park

Det virker som en selvmodsigelse, at man kan øge produktiviteten ved at reducere sin værktøjspark. Er det ikke bare sådan, at mere værktøj betyder, at medarbejderne aldrig står og mangler det rigtige værktøjer til at udføre opgaven? 

Det lyder som et teoretisk udsagn, men faktisk er store værktøjsparker ofte mindre effektive end dem, der har en mere veltrimmet og velstyret beholdning. Store værktøjsparker kan føre til øget spild, mere nedetid og højere omkostninger, altså præcis det modsatte af, hvad man ønsker på byggepladsen.

Begrebet "lean-tænkning"

Ideen med at gøre mere med færre ressourcer i en virksomhed er knyttet til "lean-tænkning" – en metode, der fokuserer på at forbedre organisationen og værdien ved at eliminere spild. Siden begrebet blev indført i 1996 af forskerne James S. Womacks og Daniel T. Jones' undersøgelse af den berømte Toyota-forsyningskæde har begrebet "lean" udviklet sig med flere forskellige tilgange til forbedring af forretningsprocesserne. 

Fælles for de forskellige variationer af lean-tænkning er som regel de følgende syv grundlæggende principper:

  • Optimer helheden: Virksomheden er nødt til at forstå, hvordan de forskellige elementer i organisation hænger sammen, og hvordan værdien strømmer gennem virksomheden. Med andre ord skal effektivitet og produktivitet tages i betragtning i alle dele af forretningen.  
  •  Eliminer spild: Inden for lean-tænkningen er spild ikke nødvendigvis et overforbrug, men noget, der ikke skaber værdi for kunden. Det kan være funktioner, processer eller aktiver – alt, hvor penge investeres med ringe udbytte.  
  • Skab viden: I en ny virksomhed er der kun få, der forstår, hvordan det hele fungerer. Efterhånden som virksomheden vokser, skal denne viden overføres på tværs af virksomheden gennem vidensdeling, uddannelse og dokumenterede processer. 
  • Indbyg kvalitet i systemet: Dette princip handler om standardisering og automatisering af processerne for at gøre forretningen så fejlsikker som muligt. Når der er klarhed omkring udførelse og automatisering af processerne, hvor det er muligt, bliver de menneskelige fejl færre, og effektiviteten øges.
  •  Levér hurtigt ved at styre flowet: Når en vej er stærkt trafikeret, kan bilerne ikke bevæge sig, og ingen kommer ud af stedet. Hvis vejen kun er halvt fyldt, flyder trafikken ubesværet. I lean-tænkningen betyder det, at medarbejderne kan blive mere effektive, og at virksomheden hurtigt kan levere værdi til kunderne, hvis arbejdsbyrden for medarbejderne nedbringes til niveauet for deres kapacitet. 
  • Udskyd forpligtelsen: Dette princip er let at misforstå, fordi det kræver, at beslutningerne træffes på det senest mulige tidspunkt. Det betyder ikke, at man skal gøre alting i sidste øjeblik. Det betyder, at virksomheden får mulighed for at træffe beslutninger ud fra, hvad kunderne rent faktisk ønsker.
  • Respektér folk: Lean-miljøer har brug for glade, engagerede medarbejdere, der kan sikre væksten og produktiviteten i hele virksomheden. Helt grundlæggende betyder det at have respekt for personaler og skabe et miljø, hvor det er behageligt for dem at arbejde.   

 

lean-tænkning

For at få en virksomhed, der er ægte "lean" i ordets strengeste forstand, skal disse principper følges og anvendes på tværs af alle virksomhedens aktiviteter. Hvis det er noget, du gerne vil opnå, så bliver det ikke gjort på en enkelt dag. Lean-arbejde kræver en kulturændring, som tager lang tid, og som kræver betydelige investeringer. Til gengæld kan fordelene ved lean-arbejde have stor virkning på væksten og bundlinjen. 

I forbindelse med optimering af byggepladser kan nogle af disse principper også hjælpe os med at finde ud af, hvordan man kan øge effektiviteten gennem omlægninger af processerne og reduktion af unødvendige aktiver.

Derfor giver for meget værktøj lavere effektivitet

Der er en række problemer forbundet med at have for meget materiel i din værktøjspark.  

For det første kræver mange værktøjer mere tid og penge til vedligeholdelse, og større lagre skal styres mere omhyggeligt. Hvis du har et antal af det samme værktøj, er det sandsynligt, at nogle af værktøjerne sjældent bliver brugt. Ud fra en lean-tankegang opfattes for store lagre som spild, fordi afkastet på investeringen er lavt for dig eller dine kunder. 

 I forbindelse med spild er det vigtigt at skelne mellem en stor værktøjspark, der er vokset med tiden, og en værktøjspark, der skabes ved en engangsinvestering. Hvis det sidstnævnte er tilfældet, er det vigtigt at overveje, hvor høj værdi du får fra hvert enkelt stykke materiel i form af, hvor hyppigt det bliver brugt. 

I værktøjsparker, der er bygget op over tid, opstår for høje lagre ofte, når der kommer nyt værktøj til, uden at der fjernes eksisterende materiel fra lageret. Flere stykker af samme værktøj kan give problemer med at holde styr på, hvad der skal repareres og hvornår, så vedligeholdelsesudgifterne bliver højere. Hvis en virksomhed bruger et manuelt system til værktøjsstyring, for eksempel et Excel-regneark, kan det være meget svært at spore.

Hvis man ikke har et klart billede af værktøjernes tilstand, ender medarbejderne ofte med ineffektivt værktøj, som har brug for vedligeholdelse. Det nedsætter produktiviteten og øger stilstandstiden – samt risikoen for ulykker. 

Fordelene ved en "lean" værktøjspark

Ved at nedbringe mængden af værktøj i din værktøjspark kan du øge produktiviteten på byggepladsen på en række måder. For medarbejderne betyder et mindre udvalg af værktøjer, at der er lettere adgang til netop det udstyr, de har brug for til arbejdet, og de bruger mindre tid på at søge blandt gammelt eller defekt værktøj.  

På udgiftssiden nedbringer en reduceret værktøjspark også omkostninger og tidsforbrug til indkøb, vedligeholdelse og reparation. Det nedbringer overforbruget og personaletimer, der går med at tjekke lageret. Det gør det også muligt at arrangere værktøjsparkerne på en mere effektiv måde, for eksempel efter arbejdssjak. Det sparer både tid og penge.

Ud fra et styringsmæssigt synspunkt vil en mindre værktøjspark gøre revisionsprocessen kortere og mere effektiv, samtidig med at beslutninger om indkøb og leje af værktøj kan træffes hurtigere.  

En mere "lean" værktøjspark forbedrer effektiviteten gennem bedre organisering. Det sparer tid og investeringer, samtidig med at der er mindre stress end ved en stor og spredt materielbestand rundt om i virksomheden. 

Hos Hilti har vores produktivitetseksperter hjulpet tusindvis af kunder med at strømline deres Hilti værktøjsparker og optimere den måde, hvorpå de styrer deres materiel. Ved at finde områderne med spild i din virksomhed, og de skjulte omkostninger i hele din værktøjspark, kan vi hjælpe dig med at foretage ændringer, der vil forbedre produktiviteten og samtidig reducere dine omkostninger. Er du klar til at gå i gang?

Del

Kontakt os
Kontakt os