Lagt i kurv
Lagt i kurv
Gå til indkøbskurv

Sådan bruger du mindre tid på at administrere din værktøjspark

How to manage your toolpark

Det kan være ekstremt tidskrævende at administrere sin værktøjspark. For virksomheder med et stort antal værktøjer, lagerbygninger og systemer kan det være en stor og kompliceret opgave. Men selv hvis din værktøjspark er relativt lille, kan den reglmæssige udveksling af udstyr mellem medarbejdere og byggepladser gøre værktøjsstyringen til en tidskrævende og besværlig opgave. 

Dette tidsspilde kan føre til mindsket produktivitet og øgede omkostninger, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for en virksomheds rentabilitet. 

Heldigvis er der flere ting, som du kan gøre for at bruge mindre tid på administration:

Foretag en gennemgang af din værktøjspark

Alle virksomheder gennemgår deres værktøj mindst en gang om året, men mange vælger at foretage en statusopgørelse hvert halve år, hvert kvartal, hver måned eller endda hver uge. Hvor hyppigt det skal gøres afhænger af dine egne behov og krav, men det er vigtigt, at du regelmæssigt gennemfører en eller anden form for status. 

Dette kan opdeles i forskellige intervaller, så I kan gennemføre interne audits  regelmæssigt for at indsamle data, der skal granskes af eksterne parter. 

En intern status kan bestå af flere små lagerbeholdningstjek på dine forskellige lokationer inklusive arbejdskøretøjer, hvor værktøj ofte opbevares mellem opgaver. Ved at foretage disse interne audits regelmæssigt får du et bedre overblik over, hvor dit værktøj er, samtidig med at du sikrer, at det er i god stand. 

Selvom statusopgørelser kan være med til at spare tid på byggepladsen, er de naturligvis tidskrævende at udføre – især hvis du bruger et manuelt system. Et digitalt værktøjsstyringssystem kan mindske tidsforbruget på audits markant ved at automatisere processer og minimere risikoen for menneskelige fejl.  

 

Fjern overskydende og defekt udstyr

Ved at foretage regelmæssige audits kan du identificere overskydende og defekt udstyr, som kan fjernes fra din værktøjspark og øge effektiviteten. Ved at rydde ud i din beholdning af udstyr med jævne mellemrum kan du forbedrede produktiviteten (og dermed spare tid) på hele byggepladsen.  

Det sikrer, at håndværkerne altid har adgang til fuldt fungerende værktøj, som er egnet til opgaven, og at de ansvarlige for administration og vedligeholdelse af værktøjsparken altid har en opdateret oversigt over det tilgængelige udstyr og dets status uden at skulle tjekke det manuelt hver gang. 

Ved at fjerne overskydende udstyr kan man foretage værktøjsgennemgange så effektivt som muligt og dermed bruge mindre tid på administration.  

 

Beregn omkostningerne ved nedetid

Alle er klar over, at nedetid koster penge – al den tid, hvor en medarbejder ikke kan udføre sit arbejde, er et tab af potentiel indtjening – men ved du, hvor meget nedetid reelt koster din virksomhed? 

Beregning af omkostningerne forbundet med nedetid kan være ret afslørende. Når det gælder tabet af produktivitet, er omkostningerne relativt nemme at kvantificere, men når man også tager højde for de processer og mennesker, der er involveret – fx administration og transport i forbindelse med en reparation – kan omkostningerne hurtigt stikke af. 

Ifølge tidsskriftet Construction Equipment kan omkostningerne for nedetid inklusive samtlige associerede ressourcer løbe op i flere tusind kroner i timen. På en byggeplads kan nedetiden variere mellem 5-10 minutter og 2-3 timer, og de længevarende nedbrud kan få alvorlige økonomiske følger.

Det kan være svært at beregne, hvor lang tid en virksomhed samlet set bruger på dette, men en produktivitetsanalyse kan hjælpe dig med at få indblik i tidsforbruget og dermed de faktiske omkostninger, som nedetid medfører. 

 

Oplær medarbejderne

Oplæring af medarbejderne kan have stor indvirkning på tidsforbruget i hele din virksomhed. Når det gælder din værktøjspark, kan du hjælpe dine håndværkere med at spare tid på byggepladsen ved at oplære dem i korrekt udførelse af arbejdet. Håndværkere med solid teknisk viden om det udstyr, de arbejder med, kan måske endda udføre mindre reparationer og service på værktøj, så det ikke skal sendes til reparation. Det kan spare meget tid, både i forhold til vedligeholdelse og nedetid.

Endnu vigtigere er det dog, at hvis håndværkerne er oplært i forebyggende tiltag og korrekt brug af værktøjet, skal værktøjet ikke serviceres så ofte, samtidig med at dets levetid forlænges, og byggepladsens produktivitet øges.  

 

Følg din tidsplan for forebyggende vedligeholdelse

Forebyggende vedligeholdelse udføres regelmæssigt for at sikre, at udstyret fungerer, som det skal, og for at mindske utilsigtet nedetid på grund af uventede fejl på udstyret. Det fungerer ved, at man opdager problemerne, inden de opstår, og fører et nøjagtigt register over de udførte vedligeholdelsesinspektioner som et supplement til servicerapporterne. 

Det er en proces, som kræver nøje planlægning og skemalægning, men det kan være et utroligt tidsbesparende tiltag i din værktøjsstyring, som gør det muligt at udføre vedligeholdelse på skemalagte tider i stedet for på kritiske tidspunkter på byggepladsen, når tiden er dyrebar. Forebyggende vedligeholdelse indebærer også andre fordele og kan blandt andet:

  • Forlænge værktøjets levetid
  • Give færre fejl i den daglige brug
  • Øge udstyrets driftssikkerhed og ydeevne 
  • Mindske risikoen for skader

Brug software til værktøjsstyring

En effektiv måde at implementere alle disse tidsbesparende tiltag på er at anvende en eller anden form for software til værktøjsstyring. 

Software til værktøjsstyring hjælper dig med at få overblik over din værktøjspark, planlægge og registrere vedligeholdelse og holde styr på, hvor værktøjet er til enhver tid. Digitale systemer som disse kan spare dig for en masse administration ved at automatisere og forenkle tidsbesparende processer i din værktøjspark. 

Du slipper for manuelle optællinger af værktøjet og registrering i regneark, og i og med at du kan lokalisere værktøjet digitalt, behøver du ikke at ringe rundt til byggepladserne for at finde ud af, hvem der har hvilket udstyr. 

I byggebranchen er tid lig med penge, og værktøjsparker kan utroligt nemt komme til at stjæle af din værdifulde tid. Ved at investere i disse metoder kan du spare masser af tid – og dermed penge – på din værktøjspark. 

Download vores gratis guide til, hvordan du kan øge produktiviteten. Den hjælper dig med at optimere din værktøjspark ved hjælp af effektiv lagerstyring, som vil øge produktiviteten i hele din virksomhed. 

Del

Kontakt os
Kontakt os