Papir
Den største udfordring i forbindelse med administration i byggesektoren er nok brugen af fysisk papir og mangelfuld styring af det.
Papir bruges overalt, både på kontoret og på byggepladsen. Det er det vigtigste middel til at kommunikere om projektændringer, lagerstatus samt værktøjets placering og bevægelser fra person til person og fra byggeplads til byggeplads. Det bruges også til at informere om sikkerhedsniveauet og overholdelse af regler og forordninger.
Du skal vide, hvor dit værktøj er. Du skal vide, at det er godkendt og bliver testet med jævne mellemrum i overensstemmelse med sikkerhedsreglerne. Du skal vide, at dine medarbejdere har den rigtige uddannelse og de nødvendige certifikater til at kunne udføre deres arbejde inden for lovgivningens rammer. Alt dette afhænger af, at alle dine medarbejder udfylder den nødvendige dokumentation og sørger for, at den afleveres til tiden til de rigtige personer. Kan du se sneboldeffekten?
Det hele bygger på papirdokumenter, og der opstår tit alvorlige fejl, når de ikke håndteres rigtigt. Det gælder især dokumenter, der skal bruges på byggepladsen, hvor det vigtigste er at få arbejdet fra hånden. Alt andet kommer i anden række.
Udfordringer med papir:
- Problemer med papirformularer til overdragelse og anmodning om værktøj
- Ved ikke, hvor værktøjet er, og hvem der har det
- Spild af penge på leje af værktøj, som du allerede har, men ikke kan finde
- Indkøb af ekstra værktøj og for stort lager
- Manglende overholdelse af regler og lovgivning på byggepladserne
- Projektbøder for tidsoverskridelser