Hvad er det, der gør Hilti Værktøjsservice til noget særligt?

hilti reparationsservice

Tænk på din bil. De fleste af os sørger for at få vores bil forsikret, for man kan altid være så uheldig, at den går i stykker, eller at der sker en ulykke. Og det værste er, at det typisk sker, når garantien er udløbet, så man skal betale i dyre domme for at få den repareret. 

Sådan er det heldigvis ikke med værktøj fra Hilti. Der er op til 2 års gratis reparation inkluderet på alt værktøj, du køber fra Hilti, hvilket også kaldes den omkostningsfri periode. Og vi henter, reparerer og returnerer normalt værktøjet inden for 3 dage. 

Så langt, så godt. Men nu spørger du garanteret dig selv, hvad der så sker, når den omkostningsfri periode udløber? Det har vi også tænkt på. 

Når værktøjet ikke længere er dækket af den omkostningsfrie periode, tilbyder vi vores 3 DAGE ELLER GRATIS-løfte, som er et løfte om at reparere værktøj inden for tre dage. Hvis vi ikke returnerer værktøjet inden for tidsfristen, koster reparationen ingenting.

HVAD ER HILTIS ’3 DAGE ELLER GRATIS’-LØFTE?

Som navnet antyder, garanterer vi reparation inden for 3 dage, hvis dit værktøj går i stykker – ellers står vi for omkostningerne. 

Faktisk reparerer vi værktøjet på en enkelt dag, så de to andre dage bruger vi på at hente og returnere det. Lyder det enkelt? I løbet af den tid bliver der foretaget en booking, og værktøjet afhentes, leveres til servicecenteret og skilles ad, så det kan undersøges. 

Når delene er blevet udskiftet eller repareret, bliver værktøjet samlet, testet, testet en gang til, rengjort, nedpakket, returneret og meget mere. Lyder det stadig enkelt? Måske ikke. Men vi tror på, at vi kan flytte grænserne for, hvad der er muligt, og at ingen andre kan matche vores løfte om 3 dage eller gratis.

Hvorfor er denne værktøjsservice noget særligt?

Vi ved, at det kan være stressende, når værktøj går i stykker. For det første er det frustrerende, fordi det kan føre til afbrydelser i arbejdet og forsinkelser i projektet. For det andet skal du sætte dig ind i problemet for at booke en reparation. 

Og sidst, men ikke mindst, skal du bruge penge på at sende værktøjet til producentens servicecenter og få det repareret. Hilti hjælper dig med at undgå stress, for vi ved, at tid er penge, og det er noget, der er vigtigt for os alle sammen!

Hvilke fordele er der ved denne service?

Der er flere fordele, som forbedrer din produktivitet og rentabilitet. For at gøre det nemmere er det blevet delt op i tid og penge.

Tid

I dag forsøger vi hele tiden at finde mere tid, hvilket betyder, at den allerede er i høj kurs. Tiden venter ikke på nogen – og Hilti leverer altid til tiden. I hvert fald næsten altid! Læs videre ... 

  • Maksimalt 3 dages nedetid: Værktøj er en af de vigtigste ressourcer på en byggeplads, og hvis man kun skal undvære det i 3 dage, er der masser af andre opgaver, som medarbejderne kan fokusere på imens. 
  • Afhentning og returnering: Du behøver ikke at bruge tid på at køre rundt og aflevere og hente værktøj – bare book en reparation, så tager vi os af både logistik og omkostninger. Når du ringer til os, svarer vi inden for 9 sekunder (i gennemsnit), og du får fornøjelsen af at tale med et rigtigt menneske og ikke en robot i den anden ende af linjen. 
  • Slip for at lede efter købsdokumentation: Når værktøj går i stykker, skal man som regel ind og lede i gamle e-mails for at finde bestillingen med et referencenummer. Men med værktøj fra Hilti er serienummeret information nok til at booke en reparation. Og du behøver ikke at registrere værktøjet, for at det skal være omfattet af garantien.
  • Slut med tilbud på reparation: Det kan tage flere dage at beregne et tilbud, eftersom værktøjet først skal skilles ad og undersøges. Men vi har sat loft over reparationsomkostningerne, så du trygt kan sende det til reparation uden at bekymre dig om, hvor meget det kommer til at koste.

Pris

Der er mange services, som ikke umiddelbart er synlige, men som i høj grad bidrager til din rentabilitet. Se bare, hvordan Hilti Værktøjsservice kan påvirke din bundlinje.

  • Fabrikationsfejl: Der er meget sjældent fabrikationsfejl på vores værktøj, men hvis det skulle ske, har Hilti livstidsgaranti på fabrikationsfejl. 
  • Garantiperiode uden omkostninger: Denne garanti gælder i op til to år og er klassens bedste, eftersom den også omfatter slitage på værktøj, batterier og opladere.
  • Reparationsomkostningsgrænse: Når garantien er udløbet, garanterer vi et omkostningsloft på alle fremtidige reparationer, som er 40 % af værktøjets standardpris, så du slipper for at bekymre dig om høje reparationsomkostninger. 
  • Reparationskvalitet: Ville du ikke ligge søvnløs, hvis du lige havde betalt for at få repareret dit værktøj, og det så gik i stykker igen? Hvis du har betalt for en reparation, og værktøjet går i stykker, inden der er gået 3 måneder, udfører vi den næste reparation gratis.

Hilti Værktøjsservice er en service, som er standard på alt værktøj du køber fra Hilti.

I sidste ende er det jo vigtigt for os, at din virksomhed klarer sig godt. Minimering af tidsspild og reparationsomkostninger i værktøjets levetid er de to vigtigste faktorer i vores inkluderede service på værktøj.

Del