Fem myter om overvågning af hånd-arm vibrationer

Hånd-arm vibrationssyndrom (HAVS) udgør en risiko for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Især for dem, der arbejder på projekter, som kræver omfattende brug af håndholdt elværktøj. Men er løbende overvågning af vibrationspåvirkning vejen frem? Og er den bedste løsning at udnytte den tilladte påvirkningstid maksimalt? 

Hos Hilti forstår vi godt sikkerhedsrepræsentanternes voksende bekymring for hånd-arm vibrationsskader, og vi synes derfor, at det er på tide at slå hul på nogle myter ...

Der findes intet lovkrav om løbende overvågning og registrering af vibrationspåvirkning, og overvågning i sig selv vil derfor ikke beskytte dine medarbejdere mod HAVS. Først når der bliver taget hånd om HAVS-risikoen, mindskes medarbejderens risiko for at udvikle HAVS. Der skal foretages en risikovurdering af, hvor stor vibrationspåvirkning medarbejderen sandsynligvis vil blive udsat for, hvorefter der rettidigt iværksættes tiltag, som mindsker påvirkningen og risikoen.

Selvom du ikke beskytter dine medarbejdere alene ved at overvåge deres vibrationspåvirkning, kan du altid anvende dataene. De data, som du indsamler ved at overvåge dine medarbejderes påvirkning, kan gøre dig i stand til at vurdere, hvilke individer der er i farezonen og dermed iværksætte de nødvendige tiltag. 

Det kan blandt andet være at ændre arbejdsprocesserne, så de ikke bruger håndværktøj, at gøre deres arbejde mere ergonomisk eller at skifte til værktøj, der ikke vibrerer lige så meget. Og så må man ikke glemme, at der ikke er noget galt med at genoptage overvågningen på et senere tidspunkt for at tjekke, at kontrolforanstaltningerne fungerer, eller vurdere væsentlige forandringer, der er fundet sted siden den seneste måle- eller overvågningsperiode.

Det er ikke nødvendigvis korrekt. Selvom dine medarbejderes vibrationspåvirkning er under den lovbestemte daglige grænseværdi, betyder det ikke nødvendigvis, at du lever op til kravene om at værne om dine medarbejderes helbred. Hvis du for eksempel opmuntrer dine medarbejdere til at nå op på grænseværdien (uden at overskride den) hver dag, kan det være et ineffektivt tiltag, især for personer, som tidligere har fået konstateret, at de kan risikere af udvikle HAVS. Hvis dine medarbejdere ofte når grænseværdien for vibrationspåvirkning, kan det være en fordel at undersøge, om arbejdet kan udføres på en anden måde.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle enheder, der sælges som "vibrationsmålere", kan være upålidelige og vise unøjagtige data. For eksempel måler de ikke altid den vibration, som medarbejderne udsættes for, eller den vibrationsstyrke, der er nødvendig for at estimere påvirkningen – ligesom et stopur måler de kun, hvor længe et værktøj bliver brugt.

Den triaksiale vibrationsværdi er ikke den vigtigste faktor at tage højde for, når man skal vælge det rigtige værktøj til arbejdet. Også værktøjets produktivitet har stor betydning. Tag for eksempel vores TE 700-AVR mejselhammer, som har en triaksial vibrationsværdi på 6,5 m/s2. Det lyder lokkende, men med dette værktøj vil det tage 6,15 time at fjerne 0,6 kubikmeter beton, hvilket resulterer i 529 HAVS-eksponeringspoint. Det er tydeligvis ikke det rigtige værktøj til opgaven. Med vores TE 800-AVR mejselhammer ser billedet dog helt anderledes ud. Den har måske nok en højere triaksial vibrationsværdi på 8 m/s2, men den klarer arbejdet på 47 minutter, hvilket kun resulterer i 384 HAVS-points. 

In conclusion, overcoming these misconceptions can be key towards ensuring you have a reliable and robust process for reducing the risks of HAVS as well as increasing your productivity onsite. That's why we have a free guide on how to increase your productivity onsite. 

Hos Hilti er vi godt klar over, at det er utroligt svært at måle eksekveringstiden (hvor lang tid det tager at gøre noget). For eksempel kan håndholdte enheder fjernes, eller måske bruger medarbejderne forskellige værktøjer, så det ikke er tilstrækkeligt at måle på selve værktøjet. Efter at have talt med vores kunder er vi nået frem til, at det for eksempel er meget nemmere at måle, hvor mange huller der er blevet boret end at måle eksekveringstiden. For at sætte det ind i en sammenhæng: I stedet for at sige, at man kan bruge det pågældende bor i en time, siger vi, at man kan bore 150 huller med en diameter på 10 mm og en dybde på 100 mm, og så kan man bare tælle det antal huller eller den afstand, der er blevet boret. Vi mener, at det er en mere praktisk tilgang til, hvor meget arbejde en person kan udføre med et værktøj, før grænsen er nået.