Sprog

SJT 6-A22

Original brugsanvisning

Om brugsanvisningen

Om denne brugsanvisning

  • Læs brugsanvisningen grundigt igennem inden ibrugtagning. Det er en forudsætning for sikkert arbejde og korrekt håndtering.
  • Følg sikkerhedsanvisningerne og advarslerne i denne brugsanvisning og på produktet.
  • Opbevar altid brugsanvisningen sammen med produktet, og overdrag kun produktet til andre personer sammen med denne brugsanvisning.

Tegnforklaring

Advarsler

Advarsler advarer mod farer ved håndtering af produktet. Følgende signalord anvendes:
FARE
FARE !
  • Betegner en umiddelbart truende fare, der kan medføre alvorlige kvæstelser eller døden.
ADVARSEL
ADVARSEL !
  • Står ved en potentielt truende fare, der kan medføre alvorlige kvæstelser eller døden.
FORSIGTIG
FORSIGTIG !
  • Advarer om en potentielt farlig situation, der kan forårsage personskader eller materielle skader.

Symboler i denne dokumentation

Følgende symboler anvendes i denne dokumentation:
Image alternative Læs brugsanvisningen før brug
Image alternative Anvisninger for anvendelse og andre nyttige oplysninger
Image alternative Håndtering af genvindbare materialer
Image alternative Elektriske maskiner og batterier må ikke bortskaffes som almindeligt husholdningsaffald

Symboler i illustrationer

Følgende symboler anvendes på illustrationer:
Image alternative Disse tal henviser til de forskellige illustrationer i begyndelsen af brugsanvisningen
Image alternative Nummereringen udtrykker arbejdstrinnenes rækkefølge på illustrationen og kan afvige fra arbejdstrinnene i teksten
Image alternative Positionsnumre anvendes i illustrationen Oversigt og refererer til tallene i symbolforklaringen i afsnittet Produktoversigt
Image alternative Dette symbol skal sikre skærpet opmærksomhed ved omgang med produktet.

Produktspecifikke symboler

Symboler på produktet

Følgende symboler kan være anvendt på produktet:
Image alternative Slagtal, ubelastet
Image alternative Jævnstrøm
Image alternative Produktet understøtter trådløs dataoverførsel, som er kompatibel med iOS- og Android-platforme.
Image alternative Lithium-ion-batteri
Image alternative Anvendt Hilti lithium-ion-batteritypeserie. Overhold oplysningerne i kapitlet Bestemmelsesmæssig anvendelse .
Image alternative Brug aldrig batteriet som slagværktøj.
Image alternative Lad ikke batteriet falde på gulvet. Brug ikke et batteri, der har fået et slag eller på anden vis er beskadiget.

Produktoplysninger

Image alternative-produkter er beregnet til professionel brug og må kun betjenes, efterses og vedligeholdes af autoriseret og instrueret personale. Dette personale skal i særdeleshed informeres om de potentielle farer, der er forbundet med brugen af dette produkt. Der kan opstå farlige situationer ved anvendelse af det beskrevne produkt og det tilhørende udstyr, hvis det anvendes af personer, der ikke er blevet undervist i dens brug, eller hvis det ikke anvendes korrekt i henhold til forskrifterne i denne brugsanvisning.
Typebetegnelse og serienummer fremgår af typeskiltet.
  • Notér serienummeret i den efterfølgende tabel. Angiv altid disse oplysninger, når du kontakter vores forhandlere eller servicecentre med spørgsmål vedrørende produktet.
    Produktoplysninger
    Pendulstiksav
    SJT 6-A22
    Generation
    01
    Serienummer

Overensstemmelseserklæring

Image alternative
Vi erklærer som eneansvarlige, at det beskrevne produkt er i overensstemmelse med gældende direktiver og standarder. Sidst i dette dokument finder du et bilede af overensstemmelseserklæringen.
Den tekniske dokumentation er arkiveret her:
Hilti Entwicklungsgesellschaft mbH | Zulassung Geräte | Hiltistraße 6 | 86916 Kaufering, DE

Sikkerhed

Generelle sikkerhedsanvisninger for elværktøj

Image alternative ADVARSEL Læs alle sikkerhedsanvisninger, henvisninger, billedtekster og tekniske data på elværktøjet. Hvis følgende anvisninger ikke overholdes, er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader.
Opbevar alle sikkerhedsanvisninger og instruktioner til senere brug.
Det benyttede begreb "elværktøj" i sikkerhedsanvisningerne refererer til elektriske maskiner (med netledning) eller batteridrevne maskiner (uden netledning).
Arbejdspladssikkerhed
  • Sørg for at holde arbejdsområdet ryddeligt og godt oplyst. Uorden eller uoplyste arbejdsområder øger faren for uheld.
  • Brug ikke elværktøj i eksplosionstruede omgivelser, hvor der er brændbare væsker, gasser eller støv. Elværktøj kan slå gnister, der kan antænde støv eller dampe.
  • Sørg for, at andre personer og ikke mindst børn holdes væk fra arbejdsområdet, når elværktøjet er i brug. Hvis man distraheres, kan man miste kontrollen over maskinen.
Elektrisk sikkerhed
  • Elværktøjets stik skal passe til kontakten. Stikket må under ingen omstændigheder ændres. Brug ikke adapterstik sammen med jordforbundne elværktøj. Uændrede stik, der passer til kontakterne, nedsætter risikoen for elektrisk stød.
  • Undgå kropskontakt med jordforbundne overflader som f.eks. rør, radiatorer, komfurer og køleskabe. Hvis din krop er jordforbundet, øges risikoen for elektrisk stød.
  • Elværktøj må ikke udsættes for regn eller fugt. Indtrængning af vand i elværktøj øger risikoen for elektrisk stød.
  • Brug ikke ledningen til formål, den ikke er beregnet til (f.eks. må man aldrig bære elværktøjet i ledningen, hænge det op i ledningen eller rykke i ledningen for at trække stikket ud af kontakten). Beskyt ledningen mod varme, olie, skarpe kanter eller dele, der er i bevægelse. Beskadigede eller sammenviklede ledninger øger risikoen for elektrisk stød.
  • Hvis elværktøjet benyttes i det fri, må der kun benyttes en forlængerledning, der er egnet til udendørs brug. Brug af forlængerledning til udendørs brug nedsætter risikoen for elektrisk stød.
  • Hvis det ikke kan undgås at anvende elværktøjet i fugtige omgivelser, skal du anvende et fejlstrømsrelæ. Anvendelsen af et fejlstrømsrelæ nedsætter risikoen for et elektrisk stød.
Personlig sikkerhed
  • Det er vigtigt at være opmærksom, se, hvad man laver, og bruge maskinen fornuftigt. Anvend aldrig elværktøj, hvis du er træt eller påvirket af stoffer, alkohol eller medicin. Et øjebliks uopmærksomhed under brugen af elværktøjet kan medføre alvorlige personskader.
  • Brug beskyttelsesudstyr, og hav altid beskyttelsesbriller på. Brug af sikkerhedsudstyr som f.eks. støvmaske, skridsikkert fodtøj, beskyttelseshjelm eller høreværn afhængigt af elværktøjets type og anvendelse nedsætter risikoen for personskader.
  • Undgå utilsigtet igangsætning. Kontrollér, at elværktøjet er frakoblet, før du slutter det til strømforsyningen og/eller batteriet, tager det op eller transporterer det. Undgå at bære elværktøjet med fingeren på afbryderen, og sørg for, at det ikke er tændt, når det sluttes til nettet, da dette øger risikoen for personskader.
  • Fjern indstillingsværktøj eller skruenøgler, inden elværktøjet tændes. Hvis et stykke værktøj eller en nøgle sidder i en roterende maskindel, er der risiko for personskader.
  • Undgå at arbejde i unormale kropsstillinger. Sørg for at stå sikkert, mens der arbejdes, og kom ikke ud af balance. Det er derved nemmere at kontrollere elværktøjet, hvis der skulle opstå uventede situationer.
  • Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse beklædningsgenstande eller smykker. Hold hår, tøj og handsker væk fra dele, der bevæger sig. Dele, der er i bevægelse, kan gribe fat i løstsiddende tøj, smykker eller langt hår.
  • Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr kan monteres, er det vigtigt, at dette tilsluttes og benyttes korrekt. Ved at anvende en støvudsugning er det muligt at nedsætte risiciene som følge af støv.
  • Man må ikke ignorere sikkerhedsreglerne for elværktøj, heller ikke selvom man er fortrolig med brugen af elværktøjet. Uagtsomhed kan medføre alvorlig tilskadekomst inden for få sekunder.
Anvendelse og pleje af elværktøjet
  • Undgå at overbelaste maskinen. Brug altid en maskine, der er beregnet til det stykke arbejde, der skal udføres. Med det rigtige værktøj arbejder man bedst og mest sikkert inden for det angivne effektområde.
  • Brug ikke elværktøj, hvis afbryderen er defekt. En maskine, der ikke kan startes og stoppes, er farlig og skal repareres.
  • Træk stikket ud af stikkontakten, og/eller fjern batteriet fra maskinen, inden du foretager indstillinger på den, skifter tilbehør og dele eller lægger den til side. Disse sikkerhedsforanstaltninger forhindrer utilsigtet start af elværktøjet.
  • Opbevar ubenyttede elværktøjer uden for børns rækkevidde. Lad aldrig personer, der ikke er fortrolige med maskinen eller ikke har gennemlæst sikkerhedsanvisningerne, benytte denne. Elværktøj er farligt, hvis det benyttes af ukyndige personer.
  • Sørg for at pleje elværktøj omhyggeligt. Kontrollér, om bevægelige dele fungerer korrekt og ikke sidder fast, og om delene er brækket eller beskadiget, således at elværktøjets funktion påvirkes. Få beskadigede dele repareret, inden elværktøjet tages i brug. Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdte elværktøjer.
  • Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene. Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med skarpe skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er nemmere at føre.
  • Anvend elværktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. i overensstemmelse med disse anvisninger. Tag hensyn til arbejdsforholdene og det arbejde, der skal udføres. I tilfælde af anvendelse af maskinen til formål, som ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan der opstå farlige situationer.
  • Sørg for, at greb og gribeflader er tørre, rene og fri for olie og fedt. Glatte greb og gribeflader gør betjeningen usikker, og det kan være svært at styre elværktøjet i uforudsete situationer.
Anvendelse og pleje af batteridrevet elværktøj
  • Oplad kun batterier i ladere, der er anbefalet af fabrikanten. Der er risiko for brand, hvis en lader, der er beregnet til et bestemt batteri, anvendes til opladning af en anden batteritype.
  • Brug kun de batterier, der er beregnet til elværktøjet. Brug af andre batterier øger risikoen for personskader og er forbundet med brandfare.
  • Ikke benyttede batterier må ikke komme i berøring med kontorclips, mønter, nøgler, søm, skruer eller andre små metalgenstande, da disse kan kortslutte kontakterne. En kortslutning mellem batterikontakterne øger risikoen for personskader i form af forbrændinger.
  • Hvis batteriet anvendes forkert, kan der løbe væske ud af batteriet. Undgå at komme i kontakt med denne væske. Hvis det alligevel skulle ske, skylles med vand. Søg læge, hvis væsken kommer i øjnene. Batterivæske kan give hudirritation eller forbrændinger.
  • Brug aldrig et beskadiget eller ændret batteri. Beskadigede eller ændrede batterier kan virke utilsigtet og medføre brand, eksplosion eller risiko for tilskadekomst.
  • Batterier må ikke udsættes for åben ild eller høje temperaturer. Ild eller temperaturer over 130 °C (265 °F) kan medføre eksplosion.
  • Følg alle anvisninger vedrørende opladning, og oplad aldrig batteriet eller det batteridrevne værktøj uden for det temperaturområde, der er anført i betjeningsvejledningen. Forkert opladning eller opladning uden for det tilladte temperaturområde kan ødelægge batteriet og øge risikoen for brand.
Service
  • Sørg for, at elværktøjet kun repareres af kvalificerede fagfolk, og at der altid benyttes originale reservedele. Dermed sikres størst mulig elværktøjssikkerhed.
  • Forsøg aldrig at reparere beskadigede batterier. Al vedligeholdelse af batterier skal foretages af producenten eller af autoriserede forhandlere.

Sikkerhedsanvisninger for savning med frem- og tilbagegående savklinge

  • Hold elværktøjet på de isolerede grebsflader, når du udfører opgaver, hvor indsatsværktøjet kan ramme skjulte strømledninger. Ved kontakt med en spændingsførende ledning kan også metalliske værktøjsdele sættes under spænding, hvilket kan medføre elektrisk stød.
  • Emnet skal fastgøres og sikres på et stabilt underlag med skruetvinger eller på anden vis. Hvis du kun holder emnet med hånden eller mod din krop, ligger det ustabilt, hvilket kan medføre, at du mister kontrollen over det.

Yderligere sikkerhedsanvisninger

Personlig sikkerhed
  • Anvend kun maskinen i teknisk fejlfri tilstand.
  • Foretag aldrig manipulationer eller ændringer på maskinen.
  • Sørg for, at håndgrebene er tørre og rene.
  • Anvend egnede beskyttelsesbriller, høreværn og beskyttelseshandsker under brugen af maskinen.
  • Brug beskyttelseshandsker ved skift af indsatsværktøjet. Berøring af indsatsværktøjet kan medføre snitsår og forbrændinger.
  • Brug øjenværn. Splinterne fra materialet kan medføre skader på legeme og øjne.
  • Kig ikke direkte ind i belysningen (lysdiode), og lys ikke ind i ansigtet på andre personer. Der er fare for at blive blændet.
  • Find ud af, hvilken fareklasse det støv, der opstår ved arbejdet, har, inden du går i gang med arbejdet. Anvend en industristøvsuger med en officielt tilladt beskyttelsesklassificering, som opfylder de lokale støvbeskyttelsesbestemmelser.
  • Sørg for en god ventilation af arbejdspladsen, og brug om nødvendigt et åndedrætsværn, som egner sig til den pågældende støvtype. Berøring eller indånding af støv kan medføre allergiske reaktioner og/eller luftvejssygdomme hos brugeren eller personer, der opholder sig i nærheden. Bestemte støvtyper, f.eks. støv fra ege- og bøgetræ, er kræftfremkaldende, især i forbindelse med tilsætningsstoffer til træbehandling (kromat, træbeskyttelsesmidler). Asbestholdige materialer må kun håndteres af fagfolk.
  • Hold pauser under arbejdet, og lav øvelser, så dine fingre får en bedre blodgennemstrømning. Ved længerevarende arbejde kan vibrationer medføre forstyrrelser af fingrenes, hændernes eller håndleddenes blodkar og nervesystem.
Elektrisk sikkerhed
  • Kontrollér før påbegyndelse af arbejdet arbejdsområdet for skjulte elektriske ledninger, gas- og vandrør, f.eks. med en metaldetektor. Udvendige metaldele på maskinen kan medføre elektrisk stød, hvis du ved en fejl kommer til at beskadige en elledning.
Omhyggelig omgang med og brug af elværktøj
  • Sørg for at sikre emnet. Et emne, som fastholdes med spændeanordninger eller skruestik, fastgjort mere sikkert, end hvis det holdes alene med hånden.
Særlige sikkerhedsanvisninger for stiksave
  • Før altid produktet væk fra kroppen under savearbejdet.
  • Hold aldrig hænderne foran eller hen til savklingen.
  • Sav aldrig i ukendte underlag, og hold skærelinjen fri for forhindringer øverst og nederst.
  • Tag ikke fat under emnet under savearbejdet.

Omhyggelig omgang med og brug af batterier

  • Læs de særlige retningslinjer for transport, opbevaring og brug af lithium‑ion-batterier.
  • Hold batterier på sikker afstand af høje temperaturer, direkte solindstråling og ild.
  • Batterierne må ikke adskilles, klemmes, opvarmes til over 80 °C eller brændes.
  • Anvend og oplad ikke batterier, som har fået et slag, er faldet på gulvet fra mere end en meters højde eller på anden vis er blevet beskadiget. Kontakt i så fald altid Hilti  Service .
  • Hvis batteriet er for varmt til at kunne røres, kan det være defekt. Anbring batteriet på et overskueligt, ikke-brændbart sted med tilstrækkelig afstand til brændbare materialer. Lad batteriet køle af. Hvis batteriet efter en time fortsat er for varmt til at kunne røres, er det er defekt. Kontakt Hilti Service .

Beskrivelse

Produktoversigt

Image alternative
  1. Afbryder
  2. Håndgreb
  3. Indstillingshjul til indstilling af slagtal
  4. Batteritilstandsindikator
  5. Batterifrigøringsknap
  6. Batteri
  7. Ventilationsåbninger
  8. Udsugningsadapter
  9. Låsekrog
  10. Skala til indstilling af skærevinkel
  11. Grundplade
  12. Arm til indstilling af pendulfunktion
  13. Savklinge
  14. Berøringsbeskyttelse
  15. Afskærmning
  16. Værktøjsholder
  17. LED-lampe
  18. Arm til frigøring af savklinge
  19. Spånbryder

Bestemmelsesmæssig anvendelse

Det beskrevne produkt er en håndført batteridrevet bajonetsav. Den er beregnet til savning i kunststof-, træ- og metalmaterialer samt gips- og fiberplader.

Produktet er udstyret med en aftagelig tilslutningsstuds til støvsuger (ekstratilbehør), som er dimensioneret til gængse støvsugerslanger. For at slutte støvsugerslangen til produktet kan det være nødvendigt med en passende adapter.
  • Anvend kun Hilti lithium-ion-batterier i typeserien B 22 til dette produkt.

  • Anvend kun Hilti ladere i C4/36-serien til disse batterier.

  • Anvend kun savklinger med T-skaft (skaft med én knast) til dette produkt.

Potentiel forkert brug

  • Produktet må ikke bruges til kapning af grene og træstammer.
  • Produktet må ikke anvendes til bearbejdning af sundhedsskadelige materialer.
  • Produktet må ikke anvendes til opgaver i fugtige miljøer.

Ladestatusindikator

Lithium-ion-batteriets ladetilstand vises efter et let tryk på frigøringsknappen eller en af frigøringsknapperne, hvis der er flere (højst indtil mærkbar modstand).
Tilstand
Betydning
4 lysdioder.
Ladetilstand: 75 % til 100 %
3 lysdioder lyser.
Ladetilstand: 50 % til 75 %
2 lysdioder lyser.
Ladetilstand: 25 % til 50 %
1 lysdiode lyser.
Ladetilstand: 10 % til 25 %
1 Lysdiode blinker.
Ladetilstand: < 10 %
Når afbryderen er aktiveret, og op til 5 sekunder efter at afbryderen er sluppet, er det ikke muligt at få vist ladetilstanden. Hvis lysdioderne på batteriets ladetilstandsindikator blinker, henvises til beskrivelsen i kapitlet Fejlafhjælpning.

Savsmuldsblæser

Savsmuldsblæseren leder en luftstrøm til savklingen for at holde snitlinjen fri for savsmuld.

Slagtal

Slagtallet kan indstilles på indstillingshjulet. Position 1 svarer til 800 slag i minuttet og position 6 til 3000 slag i minuttet.

4-trins pendulfunktion

Savklingens pendulfunktion kan indstilles i fire trin, hvilket gør det muligt at tilpasse savens fremføring (snithastighed) og snitbillede til det materiale, som bearbejdes. Med armen til indstilling af pendulfunktion kan der skiftes mellem de fire trin.
Jo renere og finere snitkanten skal være, jo lavere skal pendultrinnet være. Den optimale indstilling kan man finde frem til ved praktiske forsøg.
Tilstand
Betydning
Trin 0
Ingen pendulbevægelse
Trin 1
Lille pendulbevægelse
Trin 2
Middel pendulbevægelse
Trin 3
Stor pendulbevægelse

Spånbryder

Produktet kan udstyres med en spånbryder.
Takket være spånbryderen forhindres oprivning af overfladen ved savning af træmaterialer.

Automatisk slukning af maskinen

Når afbryderen har været holdt inde i mere end 15 minutter (f.eks. under transport eller ved opbevaring), slukkes maskinen automatisk. Derved undgås det, at batteriet dybaflades.

Leveringsomfang

Pendulstiksav med savklinge, afskærmning, udsugningsadapter, spånbryder, brugsanvisning, unbrakonøgle.
Andre systemprodukter, som er godkendt til dit produkt, finder du i dit Hilti Center eller online på adressen www.hilti.com

Tekniske data

Pendulstiksav


SJT 6-A22
Nominel spænding
21,6 V
Vægt i henhold til EPTA Procedure 01 inklusive batteri B22⁄8.0
3,2 kg
Slaghøjde
28 mm
Slagtal, ubelastet (n0)
800/min … 3.000/min
Maksimal skæreydelse i træ
150 mm
Maksimal skæreydelse i aluminium
25 mm
Maksimal skæreydelse i ulegeret stål
10 mm
Skærevinkel (venstre/højre)
0° … 45°
Udvendig diameter, udsugningsadapter
27,5 mm
Opbevaringstemperatur
−20 ℃ … 70 ℃
Omgivende temperatur under drift
−17 ℃ … 60 ℃
Betteriets temperatur ved start af ladning
−10 ℃ … 45 ℃
Opbevaringstemperatur
−20 ℃ … 40 ℃
Omgivende temperatur under drift
−17 ℃ … 60 ℃

Støjinformation og vibrationsværdier iht. EN 62841

Lydtryk- og vibrationsværdier i denne brugsanvisning er målt i henhold til en standardiseret målemetode og kan anvendes til sammenligning af forskellige elværktøjer. De kan også anvendes til en foreløbig vurdering af den eksponering, brugeren udsættes for.
De anførte data repræsenterer elværktøjets primære anvendelsesformål. Hvis elværktøjet imidlertid anvendes til andre formål, med andre indsatsværktøjer eller utilstrækkelig vedligeholdelse, kan dataene afvige. Dette kan forøge den eksponering, som brugeren udsættes for, i hele arbejdstiden markant.
For at opnå en præcis vurdering af den eksponering, som brugeren udsættes for, bør også den tid, hvor maskinen er slukket eller blot kører uden at blive anvendt, inddrages. Dette kan reducere den eksponering, som brugeren udsættes for, i hele arbejdstiden markant.
Fastlæg yderligere sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af brugeren mod støj- og/eller vibrationspåvirkninger, f.eks. er det vigtigt at vedligeholde elværktøj og indsatsværktøj, at holde hænderne varme og at organisere arbejdsprocesserne.
Støjemissionsværdier

SJT 6-A22
Lydeffektniveau (LWA)
100 dB(A)
Usikkerhed, lydeffektniveau (KWA)
5 dB(A)
Lydtrykniveau (LpA)
89 dB(A)
Usikkerhed, lydtrykniveau (KpA)
5 dB(A)
Samlede vibrationsværdier

SJT 6-A22
Vibrationsemissionsværdi, savning i træplader (ah,B)
5,0 m/s²
Usikkerhed, savning i spånplader (K)
1,5 m/s²
Vibrationsemissionsværdi, savning i metalplader (ah,M)
7,9 m/s²
Usikkerhed, savning i metalplader (K)
1,5 m/s²

Batteri

Batteriets driftsspænding
21,6 V
Omgivende temperatur under drift
−17 ℃ … 60 ℃
Opbevaringstemperatur
−20 ℃ … 40 ℃
Betteriets temperatur ved start af ladning
−10 ℃ … 45 ℃

Forberedelse af arbejdet

ADVARSEL
Fare for personskader på grund af utilsigtet start!
  • Før isætning af batteriet skal du kontrollere, at det tilhørende produkt er slukket.
  • Fjern batteriet fra maskinen, inden du foretager indstillinger eller skifter tilbehørsdele på den.
Følg sikkerheds- og advarselshenvisningerne i denne dokumentation og på produktet.

Opladning af batteri

  1. Læs brugsanvisningen til laderen før opladning.
  2. Vær opmærksom på, at kontakterne på batteriet og laderen er rene og tørre.
  3. Oplad batteriet i en godkendt lader.

Isætning af batteri

ADVARSEL
Fare for personskader på grund af kortslutning eller batteri, der falder på gulvet!
  • Før isætning af batteriet skal du kontrollere, at batteriets kontakter og kontakterne på produktet er fri for fremmedlegemer.
  • Kontrollér, at batteriet altid går korrekt i indgreb.
  1. Lad batteriet helt op før første ibrugtagning.
  2. Skub batteriet ind i produktet, indtil det går hørbart i indgreb.
  3. Kontrollér, at batteriet er sat korrekt i.

Fjernelse af batteri

  1. Tryk på batteriets frigøringsknapper.
  2. Træk batteriet ud af maskinen.

Indsætning af savklinge

Image alternative
  1. Tag batteriet ud.
  1. Tryk savklingen (med tænderne i skæreretningen) ind i værktøjsholderen, til den går i indgreb.
  2. Kontrollér, at savklingen er sikkert fastlåst, ved at trække i den.

Påsætning af afskærmning

  1. Tag batteriet ud.
Image alternative
  1. Skub afskærmningen på produktet forfra, indtil den går i indgreb.
    Afskærmningen kan kun sættes på, hvis grundpladen befinder sig i normalposition (stillingen 0 grader).

Montering af udsugningadapter

Image alternative
  1. Skub udsugningsadapteren vandret ind i grundpladen bagfra, indtil de to låsekroge er gået i indgreb i siden.
  2. Slut støvsugerslangen til udsugningsadapteren.

Betjening

Følg sikkerheds- og advarselshenvisningerne i denne dokumentation og på produktet.

Anvendelse af støvudsugning

Støvudsugningen reducerer støvbelastningen, forbedrer arbejdssikkerheden ved at friholde snitlinjen og forhindrer større arbejdspladsbelastninger fra støv og spåner.
  1. Sæt afskærmningen på.
  2. Anvend altid en støvudsugning, hvis du igennem længere tid bearbejder træ eller materialer, hvor der kan opstå store mængder af støv.

Tænding

Image alternative
  1. Sæt batteriet i.
    Takket være en sikkerhedsfunktion sikres det, at maskinen ikke starter, når den tilkobles først, og batteriet derefter skubbes ind i holderen.
    Skub først afbryderen tilbage og derefter frem igen.
  2. Tænd produktet ved at skubbe afbryderen fremad.

Dyksavning

  1. Stil armen til indstilling af pendulfunktion i position 0.
  2. Sæt maskinen med grundpladens forreste kant på emnet.
  3. Hold produktet fast, og tryk på afbryderen.
  4. Tryk produktet fast mod emnet, og dyk langsomt ned ved at reducere tilholdevinklen.
  5. Når du har stukket klingen gennem emnet, skal du bringe produktet i normal arbejdsposition.
    • Grundpladen hviler mod emnet med hele fladen.
  6. Sav videre langs med snitlinjen.

Frakobling

  • Sluk produktet ved at skubbe afbryderen tilbage.

Afmontering

Afmontering af udsugningsadapter

Image alternative
  1. Tryk de to låsekroge ind.
  1. Træk udsugningsadapteren tilbage og af grundpladen.
  2. Træk støvsugerslangen af udsugningsadapteren.

Fjernelse af afskærmning

  1. Tag batteriet ud.
Image alternative
  1. Vrid afdækningshætten lidt, og træk den af fremad.

Udstødning af savklinge

ADVARSEL
Fare for personskader Ukontrolleret udstødning af savklingen kan medføre personskader.
  • Når savklingen skal skiftes, skal produktet holdes på en sådan måde, at personer eller dyr ikke kan komme til skade, når savklingen udstødes.
Image alternative
  1. Tag batteriet ud.
  1. Drej armen til frigøring af savklingen til side indtil anslag.
    • Savklingen løsnes og udstødes.

Rengøring og vedligeholdelse

ADVARSEL
Fare for personskader ved isat batteri !
  • Fjern altid batteriet før alle pleje- og vedligeholdelsesarbejder!
Pleje af produktet
  • Fjern fastsiddende snavs forsigtigt.
  • Rengør forsigtigt evt. ventilationsåbninger med en tør, blød børste.
  • Rengør kun huset med en hårdt opvredet klud. Brug ikke silikoneholdige plejemidler, da de kan angribe plastdelene.
  • Brug en ren, tør klud til at rengøre kontakterne på produktet.
Pleje af Li-ion-batterier
  • Anvend aldrig et batteri med tilstoppede ventilationsåbninger. Rengør forsigtigt ventilationsåbningerne med en tør, blød børste.
  • Undgå, at batteriet unødigt udsættes for støv og snavs. Udsæt aldrig batteriet for høj fugtighed (f.eks. dyppe det i vand eller lade det stå ude i regnvejr).
    Hvis et batteri er blevet gennemvådt, skal det behandles som et beskadiget batteri. Isoler det i en ikke-brændbar beholder, og kontakt Hilti Service.
  • Hold batteriet frit for udefrakommende olie og fedt. Lad ikke unødigt støv og snavs samle sig på batteriet. Rengør batteriet med en tør, blød børste eller en ren, tør klud. Brug ikke silikoneholdige plejemidler, da de kan angribe plastdelene.
    Berør ikke batteriets kontakter, og fjern ikke det fedt fra kontakterne, som er påført fra fabrikken.
  • Rengør kun huset med en hårdt opvredet klud. Brug ikke silikoneholdige plejemidler, da de kan angribe plastdelene.
Vedligeholdelse
  • Kontrollér regelmæssigt alle synlige dele for skader og betjeningselementerne for fejlfri funktion.
  • Anvend ikke produktet i tilfælde af beskadigelse og/eller funktionsfejl. Få straks produktet repareret af Hilti Service.
  • Monter alle beskyttelsesanordninger efter pleje- og vedligeholdelsesarbejder, og kontroller dem for korrekt funktion.
Anvend kun originale reservedele og forbrugsmaterialer af hensyn til en sikker drift. Reservedele, forbrugsmaterialer og tilbehør til dit produkt, som Hilti har godkendt, finder du i din Hilti Store eller under: www.hilti.group

Rengøring af udstødningsadapter

  1. Tag batteriet ud.
  2. Afmonter udsugningsadapteren.
  3. Rengør udsugningsadapteren.
  4. Kontrollér, om låsekrogene er intakte.
  5. Monter udsugningsadapteren.

Rengøring af savklinger

  1. Fjern regelmæssigt harpiks fra de anvendte savklinger.
  2. Læg savklingerne i petroleum eller en gængs harpiksfjerner i 24 timer.

Transport og opbevaring af batteridrevet værktøj og batterier

Transport
    FORSIGTIG
    Utilsigtet start ved transport !
  • Transportér altid dine produkter uden isat batteri!
  • Tag batteriet/batterierne af.
  • Transportér aldrig batterier liggende løst og ubeskyttet. Under transporten bør batterierne beskyttes mod hårde slag og vibrationer og isoleres fra enhver form for ledende materialer eller andre batterier, så de ikke kommer i kontakt med andre batteripoler og forårsager en kortslutning. Overhold de lokale transportforskrifter for batterier.
  • Batterier må ikke sendes med posten. Henvend dig til et transportfirma, hvis du ønsker at sende ubeskadigede batterier.
  • Kontrollér produktet og batterierne for skader hver gang før brug og før og efter længere transport.
Opbevaring
    ADVARSEL
    Utilsigtet beskadigelse på grund af defekte eller utætte batterier !
  • Opbevar altid dine produkter uden isat batteri!
  • Opbevar produkt og batterier køligt og tørt. Overhold de temperaturgrænser, der fremgår af de tekniske data.
  • Opbevar ikke batterier i laderen. Tag batteriet ud af laderen, når opladningen er gennemført.
  • Opbevar aldrig batterier i direkte sollys, på varmekilder eller i et vindue.
  • Opbevar produkt og batterier utilgængeligt for børn og uvedkommende personer.
  • Kontrollér produktet og batterierne for skader hver gang før brug og før og efter længere tids opbevaring.

Fejlafhjælpning

Ved fejl, som ikke fremgår af denne tabel, eller som du ikke selv kan afhjælpe, beder vi dig om at kontakte Hilti service.
Fejl
Mulig årsag
Løsning
Savklingen falder ud.
Savklingen er ikke låst korrekt.
  • Gentag fastspændingen.
  • Sørg for, at værktøjsholderen er åbnet helt, og at savklingen trykkes imod modstanden.
Tilspændingsystemet er snavset.
  • Rengør værktøjsholderen.
Savklingen kan ikke indføres.
Tilspændingsystemet er snavset.
  • Rengør værktøjsholderen.
Pendulfunktionen kan ikke justeres.
Noten i pendularmen er snavset.
  • Fjern snavs fra pendularmens not.
Pendulfunktionen fungerer ikke.
Pendulmekanisme snavset.
  • Kontrollér, om der er snavs omkring pendulgaflen, og fjern det, hvis det er tilfældet
Armen til pendulfunktion er i position "0".
  • Indstil den ønskede værdi.
Batteriet aflades hurtigere end normalt.
Meget lav omgivende temperatur.
  • Lad batteriet varme langsomt op til rumtemperatur.
Batteriet går ikke i indgreb med et tydeligt klik.
Låsetapperne på batteriet er beskidte.
  • Rengør holdetapperne, og bring batteriet i indgreb igen.
1 lysdiode blinker.
Maskinen virker ikke.
Batteriet er afladet.
  • Udskift batteriet, og oplad det tomme batteri.
Batteriet er for koldt eller for varmt.
  • Lad batteriet varme langsomt op eller køle langsomt ned til rumtemperatur.
Alle 4 lysdioder blinker.
Maskinen virker ikke.
Maskinen er overbelastet.
  • Slip afbryderen, og betjen den igen. Lad derefter maskinen køre uden belastning i ca. 30 sekunder.
Kraftig varmeudvikling i produktet eller batteriet.
Elektrisk defekt
  • Sluk omgående maskinen, tag batteriet ud, hold øje med det, lad det køle af, og kontakt Hilti Service.

Bortskaffelse

ADVARSEL
Fare for personskader på grund af ukorrekt bortskaffelse! Sundhedsfare på grund af udtrængen af gasser eller væsker.
  • Beskadigede batterier må under ingen omstændigheder sendes!
  • Tildæk kontakterne med et ikke-ledende materiale, så kortslutninger undgås.
  • Bortskaf batterier på en sådan måde, at børn ikke kan få fat på dem.
  • Bortskaf batteriet hos din Hilti Store , eller henvend dig til det ansvarlige renovationsfirma.
Image alternative Størstedelen af de materialer, som anvendes ved fremstillingen af Hilti -produkter, kan genvindes. Materialerne skal dog sorteres, før de kan genvindes. I mange lande kan du aflevere dine udtjente produkter til Hilti , som derefter genvinder dem. Spørg Hilti s kundeservice eller din forhandler.
Image alternative
  • Elværktøj, elektriske maskiner og batterier må ikke bortskaffes sammen med almindeligt husholdingsaffald!

RoHS (direktiv til begrænsning af anvendelsen af farlige stoffer)

Image alternative
Under følgende links finder du tabellen med farlige stoffer: qr.hilti.com/r5212958
Et link til RoHS-tabellen finder du i slutningen af denne dokumentation som QR-kode.

Producentgaranti

  • Hvis du har spørgsmål vedrørende garantibetingelserne, bedes du henvende dig til din lokale Hilti -partner.