CFS-D kabeldiscs, CP 660 brandskum kombineret med CP 646 bandager
I dag er Evolution Towers passive brandsikkerhed baseret på 32.000 CFS-D 25 kabeldiscs, 35.000 patroner med CP 660 brandskum og 250 CP 646 brandbandager. Før alt dette kunne installeres, var der brug for tæt samarbejde mellem os og entreprenøren, de lokale myndigheder, inspektørerne og bygningsejerne.
Det første skridt var at dokumentere overholdelsen af alle de nødvendige krav til brandsikkerhed – f.eks. i forbindelse med 100 mm vægge og gulve med EI90-klasse. Vores tekniske afdeling organiserede tests i eksterne laboratorier. Som resultat heraf fik vores partnere officielle godkendelser, der var skræddersyet deres projektanvendelser. Så snart de krævede brandklasser var i mødt, blev der opnået fire certifikater til metal, plast og ventilationsrør samt for kabelgennemføringer. Da byggeriet var gået i gang, var vores ingeniørteam på stedet for at yde support under inspektioner. De præfabrikerede selvklæbende Hilti CFS-D kabeldiscs gav en hurtigt installeret forsegling omkring kabler, bundter og bakker. Til større åbninger til både kabler og rør blev der anvendt CP 660 brandskum kombineret med CP 646 brandbandager.
Jævnlige præsentationer fra os sikrede, at entreprenøren og bygningsejeren var fuldt informeret i forbindelse med beslutningstagning. På baggrund af disse beslutninger leverede vores tekniske serviceafdeling anbefalinger til specifikationer, projektdokumentation og organiseret projektspecifik afprøvning og underviste installatørerne i brugen af produkterne.