Få styr på støvet

Hvad er støv?

Støv indeholder bittesmå partikler, som nemt spredes og cirkulerer rundt i luften. Støvpartiklerne kan være mikroskopiske. Når partiklerne er mindre end 10 mikrometer, klassificeres de som respirabelt støv, og når de er større end 100 mikrometer, betragtes de som inhalerbart støv. For at sætte det i perspektiv; det gennemsnitlige menneskehår er ca. 60 mikrometer tykt.  

Mange af de skadelige partikler, der dannes, er så små, at de knap er synlige, og jo mindre de er, jo længere væk kan de bevæge sig. En støvpartikel på 0,1 mikrometer kan for eksempel fra en starthøjde på kun en meter svæve i luften i over to uger, før den lander på gulvet. 

Derfor kan man lugte byggestøv, selvom man ikke kan se det. Hvis man synes, at et rum "lugter af beton", så er det sandsynligvis, fordi der svæver mikroskopiske partikler i luften.

Hvordan genereres byggestøv?

Støv genereres ved arbejdsopgaver såsom slibning, skæring og boring. Støv kan hvirvles op i luften og kan også cirkulere ved vind, f.eks. under transport af støvede materialer eller ved blanding af pulveragtige materialer, som f.eks. cement. Forskellige typer af støv forekommer alt efter hvilke materialer der arbejdes med. 

Tre af de mest almindelige støvtyper, der påvirker byggebranchen, er: 

• ^{Mineralstøv: Inkl. silikastøv, som genereres ved slibning, skæring, opbrydning og fræsning af materialer, der indeholder silika, fx sandsten, beton, fliser og mørtel.} 
• ^{Træstøv: Genereres ved slibning af træ og forarbejdet træ, som mellemhårde træfiberplader (MDF).} 
• ^{Andre støvtyper: Genereres ved brug af materialer med en smule eller ingen silika, som gipsstøv.}

Sundhedsfare ved udsættelse for silikastøv

Jo højere den kumulative eksponering for støv er, desto større er sundheds- og sikkerhedsrisikoen.  

Langvarig eksponering for respirabelt krystallinsk silikastøvpartikler (RCS) fra beton, fliser, mursten og mørtel er særlig skadelig, da disse partikler trænger helt ind i lungevævet. Langvarig eksponering kan medføre uhelbredelig silikose, som kan forårsage lungekræft. 

Udsættelse for støv på byggepladsen over længere tid kan desuden forårsage kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). KOL gør det svært at trække vejret og lungesygdommen kan nedsætte livskvaliteten væsentligt.

Grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for silikastøv

I dag har mange lande bestemmelser for farligt byggestøv. For eksempel har den amerikanske tilsynsmyndighed for byggebranchen, OSHA, defineret en eksponeringsgrænse for silikaholdigt støv på 50 mikrogram pr. kubikmeter i løbet af en 8 timers arbejdsdag. I EU er den erhvervsmæssige eksponeringsgrænse for inhalerbart krystallinsk silikaholdigt støv 0,1 mikrogram pr. kubikmeter i gennemsnit i løbet af en arbejdsdag på 8 timer. 

Grænseværdierne varierer i forskellige lande, så du bør altid kontakte de lokale myndigheder for oplysninger om de gældende grænseværdier.

Sådan påvirker byggestøv produktiviteten

Støveksponering udgør ikke kun en sundhedsfare. Støv øger også risikoen for skader på grund af nedsat synlighed og distraktioner, som øjenirritation, nysen, hosten eller næseblod. 

Ud over sygdom og arbejdsskader kan støv påvirke næsten alle faser af byggeprojekter: 

• ^{Tid: afskærmning af områder før påbegyndelse af arbejdet.} 
• ^{Beskadigelse af inventar: tæpper, møbler og andet inventar.} 
• ^{Påvirkning af andet arbejde: f.eks. opsætning af gipsplader, maling og el-arbejde.} 
• ^{Forsinkelse af aflevering: tidskrævende rengøring efter afsluttet arbejde.} 

Man tænker måske ikke så meget over det, men de fine støvpartikler kan også sætte sig i andet værktøj og beskadige motoren og andre dele med høje reparationsomkostninger og frustrerende nedetid til følge. Støvpartiklerne sætter sig også på forbrugsvarer – såsom bor og slibepuders overflade – så de bliver sløve og får en kortere levetid. Med andre ord, støv koster penge.

Strategier til reduktion af byggestøv

Du kan reducere de skadelige effekter af byggestøv med STOP-princippet. Brug STOP til at modvirke de relevante risici. 

S – Substitution
Undgå at generere støv ved at bruge alternative metoder, såsom indstøbte brandsikringsanordninger, skudmontage eller planlægning med BIM (bygningsinformationsmodellering).

T – Tekniske foranstaltninger
Opsaml og reducér støv med tekniske løsninger. Løsninger kan være fjernelse af støv med en støvsuger og et støvopsamlingssystem (DRS), eller brug af støvskærme, støvhætter eller støvopsamlere. Et andet eksempel er vandsystemer til diamantboring. Du kan også forsegle arbejdsområder med støvbarrierer og supplere støvopsamlingssystemet med bærbare luftrensere, som eliminerer fine luftbårne partikler.  

O – Organisatoriske foranstaltninger
Dette inkluderer risikobegrænsning gennem omlægning og planlægning af opgaver, sikkerhedsuddannelser og regelmæssig vedligeholdelse og eftersyn af værktøjer. 

P – Personlige værnemidler
Disse er nødvendige, når risikoen ikke kan elimineres. Brug personlige værnemidler (PPE), som fx støvmasker, handsker og briller.