Sprog

Hilti Lithium-ion-batteri

Henvisninger vedrørende sikkerhed og anvendelse

Henvisninger vedrørende sikkerhed og anvendelse

I denne dokumentation anvendes begrebet batteri for genopladelige Hilti lithium-ion-batterier, i hvilket flere lithium-ion-celler er forbundet. De er beregnet til Hilti-elværktøjer og må kun anvendes sammen med disse. Anvend kun originale Hilti -batterier!

Beskrivelse

Hilti -batterier forsynet med cellestyring og cellebeskyttelsessystemer.
Batterierne består af celler, som indeholder lithium-ion-akkumulatormaterialer, som muliggør en høj specifik energitæthed. Li-Ion-celler kendetegnes af en meget lille memory-effekt, men er meget følsom over for slag, dybafladning og højere temperaturer.
De godkendte produkter til Hilti -batterier finder du i din Hilti Store eller på: www.hilti.group

Sikkerhed

  • Overhold følgende sikkerhedsforanstaltninger for sikker håndtering og brug af Li-ion-batterier. I modsat fald kan det medføre hudirritation, alvorlige ætsningsskader, kemiske forbrændinger, brand og/eller eksplosion.
  • Batterier skal behandles forsigtigt for at undgå beskadigelser og udslip af meget sundhedsskadelige væsker!
  • Batterier må under ingen omstændigheder modificeres eller manipuleres!
  • Batterierne må ikke adskilles, klemmes, opvarmes til over 80 °C eller brændes.
  • Anvend og oplad ikke batterier, som har fået stød eller på anden vis er blevet beskadiget. Kontrollér regelmæssigt dine batterier for tegn på skader.
  • Anvend aldrig genbrugte eller reparerede batterier.
  • Anvend aldrig batteriet eller et batteridrevet elværktøj som slagværktøj.
  • Udsæt aldrig batterier for direkte solstråling, høj temperatur, gnister eller åben ild. Det kan medføre eksplosion.
  • Berør ikke batteripolerne med dine fingre, værktøj, smykker eller andre elektrisk ledende genstande. Det kan beskadige batteriet og medføre personskader og materielle skader.
  • Hold batterier på sikker afstand af regn, fugt og væsker. Indtrængende fugt kan medføre kortslutninger, elektrisk stød, forbrændinger, brand og eksplosion.
  • Brug kun ladere og elværktøj, der er beregnet til denne batteritype. Overhold i den forbindelse oplysningerne i de tilhørende brugsanvisninger.
  • Anvend og opbevar ikke batteriet i eksplosionsfarlige omgivelser.
  • Hvis batteriet er for varmt til at kunne røres, kan det være defekt. Anbring batteriet på et overskueligt, ikke-brændbart sted med tilstrækkelig afstand til brændbare materialer. Lad batteriet køle af. Hvis batteriet efter en time fortsat er for varmt til at kunne røres, er det er defekt. Følg anvisningerne i kapitlet Foranstaltninger ved batteribrand .

Sådan gør du, hvis batterier er blevet beskadiget

  • Kontakt altid Hilti Service, når et batteri er blevet beskadiget.
  • Anvend aldrig batterier, som lækker væske.
  • Undgå direkte øjen- og/eller hudkontakt ved lækkende batterivæske. Brug altid beskyttelseshandsker og beskyttelsesbriller ved håndtering af batterivæske.
  • Anvend et dertil godkendt kemisk rengøringsmiddel til at fjerne den lækkede batterivæske. Overhold de lokale rengøringsforskrifter for batterivæske.
  • Læg et defekt batteri i en ikke-brændbar beholder, og dæk det til med tørt sand, kridtpulver (CaCO3) eller silikat (vermiculit). Luk derefter låget, så det er lufttæt, og opbevar beholderen på sikker afstand af brandfarlige gasser, væsker eller genstande.
  • Bortskaf beholderen hos din Hilti Store , eller henvend dig til det ansvarlige renovationsfirma. Overhold de lokale transportforskrifter for beskadigede batterier!

Sådan gør du, hvis batterier ikke længere fungerer

  • Vær opmærksom på unormal batterifunktion, f.eks. fejlagtig opladning eller usædvanligt lange opladningstider, mærkbart effekttab, usædvanlige LED-aktiviteter eller udstrømmende væsker. Disse er tegn på et internt problem.
  • Hvis du har mistanke om et internt batteriproblem, skal du kontakte din Hilti Service.
  • Hvis batteriet ikke længere fungerer, hvis batteriet ikke længere kan oplades, eller hvis det lækker væske, skal det bortskaffes. Se kapitlet Vedligeholdelse og bortskaffelse .

Foranstaltninger ved batteribrand

ADVARSEL
Fare på grund af batteribrand! Et brændende batteri frigiver farlige og eksplosionsfarlige væsker og dampe, som kan medføre ætsningsskader, forbrændinger eller eksplosioner.
  • Bær personlige værnemidler, hvis du bekæmper en batteribrand.
  • Sørg for tilstrækkelig ventilation, så farlige og eksplosionsfarlige dampe kan forsvinde.
  • Forlad omgående rummet ved intensiv røgudvikling.
  • Søg læge, hvis du oplever irritation af luftvejene.
  • Kontakt brandvæsnet, inden du påbegynder slukning.
  • Bekæmp kun batteribrande med vand fra størst mulig afstand. Pulverslukker og brandslukningstæpper har ingen virkning ved lithium-ion-batterier. Brande i omgivelserne kan bekæmpes med traditionelle slukningsmidler.
  • Forsøg ikke at flytte store mængder brændende batterier. Fjern ikke-kontaminerede materialer fra de nærmeste omgivelser for på denne måde at isolere de pågældende batterier.
I tilfælde af et batteri, som ikke lader sig afkøle, som ryger, eller som brænder:
  • Tag batteriet op med en skovl, og kom det i en spand med vand. På grund af vandets kølende virkning hæmmes branden i at sprede sig til battericeller, der endnu ikke har nået den kritiske antændelsestemperatur.
  • Lad batteriet blive i spanden i mindst 24 timer, indtil det er fuldstændig afkølet.
  • Se Sådan gør du, hvis batterier er blevet beskadiget .

Oplysninger om transport og opbevaring

  • Omgivende driftstemperatur mellem -17 °C og +60 °C.
  • Opbevaringstemperatur mellem -20 °C og +40 °C.
  • Opbevar ikke batterier på laderen. Tag batteriet ud af laderen, når opladningen er gennemført.
  • Opbevar batterier så køligt og tørt som muligt. En kølig opbevaring forlænger batteriets driftstid. Opbevar aldrig batterier i direkte sollys, på radiatorer eller i et vindue.
  • Batterier må ikke sendes med posten. Henvend dig til et transportfirma, hvis du ønsker at sende ubeskadigede batterier.
  • Transportér aldrig batterier liggende løst og ubeskyttet. Under transporten bør batterierne beskyttes mod hårde slag og vibrationer og isoleres fra enhver form for ledende materialer eller andre batterier, så de ikke kommer i kontakt med andre batteripoler og forårsager en kortslutning. Overhold de lokale transportforskrifter for batterier.

Vedligeholdelse og bortskaffelse

  • Sørg for, at batteriet er tørt og fri for olie og fedt. Undgå unødigt støv eller snavs på batteriet. Rengør batteriet med en tør, blød pensel eller en ren, tør klud.
  • Brug ikke batteriet med tilstoppede luftindtag. Rengør forsigtigt ventilationsåbningerne med en tør, blød børste.
  • Sørg for, at der ikke trænger fremmedlegemer ind i batteriet.
  • Lad ikke fugt trænge ind i batteriet. Hvis der er trængt fugt ind i batteriet, skal det behandles som et beskadiget batteri og isoleres i en ikke-brændbar beholder.
  • Se Sådan gør du, hvis batterier er blevet beskadiget .
  • Som følge af ukorrekt bortskaffelse kan der opstå sundhedsfare på grund af lækkende gasser eller væsker. Bortskaf batteriet hos din Hilti Store , eller henvend dig til det ansvarlige renovationsfirma. Overhold de lokale transportforskrifter for beskadigede batterier!
  • Batterier må ikke bortskaffes som almindeligt affald.
  • Bortskaf batterier på en sådan måde, at børn ikke kan få fat på dem. Tildæk kontakterne med et ikke-ledende materiale, så kortslutninger undgås.