Sprog

GFB 6X-A22

Original brugsanvisning

Oplysninger vedrørende dokumentationen

Vedrørende denne dokumentation

  • Læs denne dokumentation igennem før ibrugtagning. Det er en forudsætning for sikkert arbejde og korrekt håndtering.
  • Følg sikkerheds- og advarselshenvisningerne i denne dokumentation og på produktet.
  • Opbevar altid brugsanvisningen sammen med produktet, og overdrag det kun til andre personer sammen med denne anvisning.

Tegnforklaring

Advarsler

Advarsler advarer mod farer ved håndtering af produktet. Følgende signalord anvendes:
FARE
FARE !
  • Betegner en umiddelbart truende fare, der kan medføre alvorlige kvæstelser eller døden.
ADVARSEL
ADVARSEL !
  • Står ved en potentielt truende fare, der kan medføre alvorlige kvæstelser eller døden.
FORSIGTIG
FORSIGTIG !
  • Betegner en potentielt farlig situation, der kan forårsage lettere personskader eller materielle skader.

Symboler i denne dokumentation

Følgende symboler anvendes i denne dokumentation:
Image alternative Læs brugsanvisningen før brug
Image alternative Anvisninger for anvendelse og andre nyttige oplysninger
Image alternative Håndtering af genvindbare materialer
Image alternative Elektriske maskiner og batterier må ikke bortskaffes som almindeligt husholdningsaffald

Symboler i illustrationer

Følgende symboler anvendes på illustrationer:
Image alternative Disse tal henviser til de forskellige illustrationer i begyndelsen af brugsanvisningen
Image alternative Nummereringen udtrykker arbejdstrinnenes rækkefølge på illustrationen og kan afvige fra arbejdstrinnene i teksten
Image alternative Positionsnumre anvendes i illustrationen Oversigt og refererer til tallene i symbolforklaringen i afsnittet Produktoversigt
Image alternative Dette symbol skal sikre skærpet opmærksomhed ved omgang med produktet.

Produktspecifikke symboler

Symboler på produktet

Følgende symboler kan forekomme på produktet:
Image alternative Trådløs dataoverførsel
Image alternative Anvendt Hilti lithium-ion-batteritypeserie. Overhold oplysningerne i kapitlet Bestemmelsesmæssig anvendelse .
Image alternative Brug beskyttelsesbriller
Image alternative Nominelt omdrejningstal
Image alternative Omdrejninger pr. minut
Image alternative Omdrejninger pr. minut
Image alternative Diameter

Produktoplysninger

Image alternative-produkter er beregnet til professionel brug og må kun betjenes, efterses og vedligeholdes af autoriseret og instrueret personale. Dette personale skal i særdeleshed informeres om de potentielle farer, der er forbundet med anvendelsen af denne maskine. Der kan opstå farlige situationer ved anvendelse af produktet og det tilhørende udstyr, hvis det anvendes af personer, der ikke er blevet undervist i dens brug, eller hvis det ikke anvendes korrekt i henhold til forskrifterne i denne brugsanvisning.
Typebetegnelse og serienummer fremgår af typeskiltet.
  • Notér serienummeret i den efterfølgende tabel. Du skal bruge produktoplysningerne ved henvendelser til vores lokale afdeling eller vores serviceværksted.
    Produktoplysninger
    Batteridrevet båndfil
    GFB 6X‑A22
    Generation
    01
    Serienummer

Overensstemmelseserklæring

Vi erklærer som eneansvarlige, at det beskrevne produkt er i overensstemmelse med gældende direktiver og standarder. Sidst i dette dokument finder du et bilede af overensstemmelseserklæringen.
Den tekniske dokumentation er arkiveret her:
Hilti Entwicklungsgesellschaft mbH | Zulassung Geräte | Hiltistraße 6 | 86916 Kaufering, DE

Sikkerhed

Sikkerhedsanvisninger

Generelle sikkerhedsanvisninger for elværktøj

Image alternative ADVARSEL Læs alle sikkerhedsanvisninger, henvisninger, billedtekster og tekniske data på elværktøjet. Hvis følgende anvisninger ikke overholdes, er der risiko for elektrisk stød, brand og/eller alvorlige personskader.
Opbevar alle sikkerhedsanvisninger og instruktioner til senere brug.
Det benyttede begreb "elværktøj" i sikkerhedsanvisningerne refererer til elektriske maskiner (med netledning) eller batteridrevne maskiner (uden netledning).
Arbejdspladssikkerhed
  • Sørg for at holde arbejdsområdet ryddeligt og godt oplyst. Uorden eller uoplyste arbejdsområder øger faren for uheld.
  • Brug ikke elværktøj i eksplosionstruede omgivelser, hvor der er brændbare væsker, gasser eller støv. Elværktøj kan slå gnister, der kan antænde støv eller dampe.
  • Sørg for, at andre personer og ikke mindst børn holdes væk fra arbejdsområdet, når elværktøjet er i brug. Hvis man distraheres, kan man miste kontrollen over maskinen.
Elektrisk sikkerhed
  • Elværktøjets stik skal passe til kontakten. Stikket må under ingen omstændigheder ændres. Brug ikke adapterstik sammen med jordforbundne elværktøj. Uændrede stik, der passer til kontakterne, nedsætter risikoen for elektrisk stød.
  • Undgå kropskontakt med jordforbundne overflader som f.eks. rør, radiatorer, komfurer og køleskabe. Hvis din krop er jordforbundet, øges risikoen for elektrisk stød.
  • Elværktøj må ikke udsættes for regn eller fugt. Indtrængning af vand i elværktøj øger risikoen for elektrisk stød.
  • Brug ikke ledningen til formål, den ikke er beregnet til (f.eks. må man aldrig bære elværktøjet i ledningen, hænge det op i ledningen eller rykke i ledningen for at trække stikket ud af kontakten). Beskyt ledningen mod varme, olie, skarpe kanter eller dele, der er i bevægelse. Beskadigede eller sammenviklede ledninger øger risikoen for elektrisk stød.
  • Hvis elværktøjet benyttes i det fri, må der kun benyttes en forlængerledning, der er egnet til udendørs brug. Brug af forlængerledning til udendørs brug nedsætter risikoen for elektrisk stød.
  • Hvis det ikke kan undgås at anvende elværktøjet i fugtige omgivelser, skal du anvende et fejlstrømsrelæ. Anvendelsen af et fejlstrømsrelæ nedsætter risikoen for et elektrisk stød.
Personlig sikkerhed
  • Det er vigtigt at være opmærksom, se, hvad man laver, og bruge maskinen fornuftigt. Anvend aldrig elværktøj, hvis du er træt eller påvirket af stoffer, alkohol eller medicin. Et øjebliks uopmærksomhed under brugen af elværktøjet kan medføre alvorlige personskader.
  • Brug beskyttelsesudstyr, og hav altid beskyttelsesbriller på. Brug af sikkerhedsudstyr som f.eks. støvmaske, skridsikkert fodtøj, beskyttelseshjelm eller høreværn afhængigt af elværktøjets type og anvendelse nedsætter risikoen for personskader.
  • Undgå utilsigtet igangsætning. Kontrollér, at elværktøjet er frakoblet, før du slutter det til strømforsyningen og/eller batteriet, tager det op eller transporterer det. Undgå at bære elværktøjet med fingeren på afbryderen, og sørg for, at det ikke er tændt, når det sluttes til nettet, da dette øger risikoen for personskader.
  • Fjern indstillingsværktøj eller skruenøgler, inden elværktøjet tændes. Hvis et stykke værktøj eller en nøgle sidder i en roterende maskindel, er der risiko for personskader.
  • Undgå at arbejde i unormale kropsstillinger. Sørg for at stå sikkert, mens der arbejdes, og kom ikke ud af balance. Det er derved nemmere at kontrollere elværktøjet, hvis der skulle opstå uventede situationer.
  • Brug egnet arbejdstøj. Undgå løse beklædningsgenstande eller smykker. Hold hår, tøj og handsker væk fra dele, der bevæger sig. Dele, der er i bevægelse, kan gribe fat i løstsiddende tøj, smykker eller langt hår.
  • Hvis støvudsugnings- og opsamlingsudstyr kan monteres, er det vigtigt, at dette tilsluttes og benyttes korrekt. Ved at anvende en støvudsugning er det muligt at nedsætte risiciene som følge af støv.
  • Man må ikke ignorere sikkerhedsreglerne for elværktøj, heller ikke selvom man er fortrolig med brugen af elværktøjet. Uagtsomhed kan medføre alvorlig tilskadekomst inden for få sekunder.
Anvendelse og pleje af elværktøjet
  • Undgå at overbelaste maskinen. Brug altid en maskine, der er beregnet til det stykke arbejde, der skal udføres. Med det rigtige værktøj arbejder man bedst og mest sikkert inden for det angivne effektområde.
  • Brug ikke elværktøj, hvis afbryderen er defekt. En maskine, der ikke kan startes og stoppes, er farlig og skal repareres.
  • Træk stikket ud af stikkontakten, og/eller fjern batteriet fra maskinen, inden du foretager indstillinger på den, skifter tilbehør og dele eller lægger den til side. Disse sikkerhedsforanstaltninger forhindrer utilsigtet start af elværktøjet.
  • Opbevar ubenyttede elværktøjer uden for børns rækkevidde. Lad aldrig personer, der ikke er fortrolige med maskinen eller ikke har gennemlæst sikkerhedsanvisningerne, benytte denne. Elværktøj er farligt, hvis det benyttes af ukyndige personer.
  • Sørg for at pleje elværktøj omhyggeligt. Kontrollér, om bevægelige dele fungerer korrekt og ikke sidder fast, og om delene er brækket eller beskadiget, således at elværktøjets funktion påvirkes. Få beskadigede dele repareret, inden elværktøjet tages i brug. Mange uheld skyldes dårligt vedligeholdte elværktøjer.
  • Sørg for, at skæreværktøjer er skarpe og rene. Omhyggeligt vedligeholdte skæreværktøjer med skarpe skærekanter sætter sig ikke så hurtigt fast og er nemmere at føre.
  • Anvend elværktøj, tilbehør, indsatsværktøj osv. i overensstemmelse med disse anvisninger. Tag hensyn til arbejdsforholdene og det arbejde, der skal udføres. I tilfælde af anvendelse af maskinen til formål, som ligger uden for det fastsatte anvendelsesområde, kan der opstå farlige situationer.
  • Sørg for, at greb og gribeflader er tørre, rene og fri for olie og fedt. Glatte greb og gribeflader gør betjeningen usikker, og det kan være svært at styre elværktøjet i uforudsete situationer.
Anvendelse og pleje af batteridrevet elværktøj
  • Oplad kun batterier i ladere, der er anbefalet af fabrikanten. Der er risiko for brand, hvis en lader, der er beregnet til et bestemt batteri, anvendes til opladning af en anden batteritype.
  • Brug kun de batterier, der er beregnet til elværktøjet. Brug af andre batterier øger risikoen for personskader og er forbundet med brandfare.
  • Ikke benyttede batterier må ikke komme i berøring med kontorclips, mønter, nøgler, søm, skruer eller andre små metalgenstande, da disse kan kortslutte kontakterne. En kortslutning mellem batterikontakterne øger risikoen for personskader i form af forbrændinger.
  • Hvis batteriet anvendes forkert, kan der løbe væske ud af batteriet. Undgå at komme i kontakt med denne væske. Hvis det alligevel skulle ske, skylles med vand. Søg læge, hvis væsken kommer i øjnene. Batterivæske kan give hudirritation eller forbrændinger.
  • Brug aldrig et beskadiget eller ændret batteri. Beskadigede eller ændrede batterier kan virke utilsigtet og medføre brand, eksplosion eller risiko for tilskadekomst.
  • Batterier må ikke udsættes for åben ild eller høje temperaturer. Ild eller temperaturer over 130 °C (265 °F) kan medføre eksplosion.
  • Følg alle anvisninger vedrørende opladning, og oplad aldrig batteriet eller det batteridrevne værktøj uden for det temperaturområde, der er anført i betjeningsvejledningen. Forkert opladning eller opladning uden for det tilladte temperaturområde kan ødelægge batteriet og øge risikoen for brand.
Service
  • Sørg for, at elværktøjet kun repareres af kvalificerede fagfolk, og at der altid benyttes originale reservedele. Dermed sikres størst mulig elværktøjssikkerhed.
  • Forsøg aldrig at reparere beskadigede batterier. Al vedligeholdelse af batterier skal foretages af producenten eller af autoriserede forhandlere.

Yderligere sikkerhedsanvisninger

Personlig sikkerhed
  • Anvend kun produktet i teknisk fejlfri stand.
  • Foretag aldrig manipulationer eller ændringer på maskinen.
  • Undgå berøring af roterende dele - fare for personskader!
  • Hold altid maskinen med begge hænder på de dertil beregnede håndtag. Sørg for, at håndgrebene er tørre og rene.
  • Vent, indtil produktet er standset helt, før du lægger det fra dig.
  • Brug også beskyttelseshandsker, når du skifter værktøj. Berøring af indsatsværktøjet kan medføre snitsår og forbrændinger.
  • Sørg for en god ventilation af arbejdspladsen, og brug om nødvendigt et åndedrætsværn, som egner sig til den pågældende støvtype. Berøring eller indånding af støv kan medføre allergiske reaktioner og/eller luftvejssygdomme hos brugeren eller personer, der opholder sig i nærheden.
  • Find ud af, hvilken fareklasse det støv, der opstår ved arbejdet, har, inden du går i gang med arbejdet. Støv fra materialer såsom blyholdig maling, visse træsorter, beton / murværk / natursten, som indeholder kvarts, og mineraler samt metal kan være sundhedsfarlige. Bestemte støvtyper, f.eks. støv fra ege- og bøgetræ, er kræftfremkaldende, især i forbindelse med tilsætningsstoffer til træbehandling (kromat, træbeskyttelsesmidler).
  • Hold pauser under arbejdet, og lav øvelser, så dine fingre får en bedre blodgennemstrømning. Ved længerevarende arbejde kan vibrationer medføre forstyrrelser af fingrenes, hændernes eller håndleddenes blodkar og nervesystem.
Omhyggelig omgang med og brug af elværktøj
  • Sæt ikke produktet på batteriet.

Omhyggelig omgang med og brug af batterier

  • Læs de særlige retningslinjer for transport, opbevaring og brug af lithium‑ion-batterier.
  • Hold batterier på sikker afstand af høje temperaturer, direkte solindstråling og ild.
  • Batterierne må ikke adskilles, klemmes, opvarmes til over 80 °C eller brændes.
  • Anvend og oplad ikke batterier, som har fået et slag, er faldet på gulvet fra mere end en meters højde eller på anden vis er blevet beskadiget. Kontakt i så fald altid Hilti  Service .
  • Hvis batteriet er for varmt til at kunne røres, kan det være defekt. Placer produktet på et ikke-brændbart sted i tilstrækkelig afstand til brændbare materialer, hvor det er muligt at holde øje med det, og lad det køle af. Kontakt i så fald altid Hilti  Service .

Beskrivelse

Produktoversigt

Image alternative
  1. Excenterskrue
  2. Låseskrue, drejearm
  3. Låsbar afbryder
  4. Indstillingshjul til omdrejningstal
  5. Batteri
  6. Batterifrigørelsesknap
  7. Støvfilter
  8. Håndgreb
  9. Dæksel til hus
  10. Drivrulle
  11. Monteringsskruer, slibearm
  12. Slibearm
  13. Indstillingsskrue, slibearm
  14. Slibebånd
  15. Trykrulle

Bestemmelsesmæssig anvendelse

Det beskrevne produkt er en håndholdt batteridrevet båndfil. Den er beregnet til slibning og polering af metalliske overflader på svært tilgængelige steder, uden anvendelse af vand.

  • Anvend kun Hilti lithium-ion-batterier i typeserien B 22 til dette produkt.
  • Anvend kun Hilti ladere i C4/36-serien til disse batterier.

Potentiel forkert brug

Produktet må ikke anvendes til vådslibning.
Produktet må ikke anvendes til bearbejdning af sundhedsfarlige eller let antændelige materialer (f.eks. asbest, magnesium, træ).

Leveringsomfang

Båndfil, sidegreb, 2 slibearme, Torx-nøgle, brugsanvisning.
Andre systemprodukter, som er godkendt til dit produkt, finder du i Hilti Store eller online på adressen: www.hilti.group

Temperaturafhængig maskinbeskyttelse

Det temperaturafhængige motorværn overvåger strømforbrug samt motoropvarmning og beskytter på den måde maskinen mod overophedning.
Ved overbelastning af motoren som følge af for højt tryk nedsættes maskinens ydelse mærkbart, eller måske standser maskinen.
I tilfælde af stilstand eller et fald i omdrejningstallet på grund af en overbelastning skal du aflaste maskinen og lade den køre i ca. 30 sekunder ved tomgangshastighed.

Ladetilstandsvisning på lithium-ion-batteri

Lithium-ion-batteriets ladetilstand vises efter berøring af de to batterifrigøringsknapper.
Tilstand
Betydning
4 lysdioder.
Ladetilstand: 75 % til 100 %
3 lysdioder lyser.
Ladetilstand: 50 % til 75 %
2 lysdioder lyser.
Ladetilstand: 25 % til 50 %
1 lysdiode lyser.
Ladetilstand: 10 % til 25 %
1 lysdiode blinker.
Ladetilstand: < 10 %
Under arbejdet og lige efter er det ikke muligt at få vist ladetilstanden. Hvis lysdioderne på batteriets ladetilstandsindikator blinker, henvises til beskrivelsen i kapitlet Fejlafhjælpning.

Tekniske data

Vægt i henhold til EPTA Procedure 01 inklusive batteri B22⁄8.0
3,4 kg
Nominel spænding
21,6 V
Båndhastighed
4,3 m/s … 9,5 m/s
Bånddimensioner
457 mm x 4 ... 30 mm
Omgivende temperatur under drift
−17 ℃ … 60 ℃
Opbevaringstemperatur
−20 ℃ … 70 ℃

Batteri

Batteridriftsspænding
21,6 V
Omgivende temperatur under drift
−17 ℃ … 60 ℃
Opbevaringstemperatur
−20 ℃ … 40 ℃
Betteriets temperatur ved start af ladning
−10 ℃ … 45 ℃

Støjinformation og vibrationsværdier iht. EN 62841

Lydtryk- og vibrationsværdier i denne brugsanvisning er målt i henhold til en standardiseret målemetode og kan anvendes til sammenligning af forskellige elværktøjer. De kan også anvendes til en foreløbig vurdering af den eksponering, brugeren udsættes for.
De anførte data repræsenterer elværktøjets primære anvendelsesformål. Hvis elværktøjet imidlertid anvendes til andre formål, med andre indsatsværktøjer eller utilstrækkelig vedligeholdelse, kan dataene afvige. Dette kan forøge den eksponering, som brugeren udsættes for, i hele arbejdstiden markant.
For at opnå en præcis vurdering af den eksponering, som brugeren udsættes for, bør også den tid, hvor maskinen er slukket eller blot kører uden at blive anvendt, inddrages. Dette kan reducere den eksponering, som brugeren udsættes for, i hele arbejdstiden markant.
Fastlæg yderligere sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af brugeren mod støj- og/eller vibrationspåvirkninger, f.eks. er det vigtigt at vedligeholde elværktøj og indsatsværktøj, at holde hænderne varme og at organisere arbejdsprocesserne.
Støjinformation
Lydtrykniveau (LpA)
78 dB(A)
Usikkerhed, lydtrykniveau (KpA)
3 dB(A)
Lydeffektniveau (LWA)
89 dB(A)
Usikkerhed, lydeffektniveau (KWA)
3 dB(A)
Vibrationsoplysninger
Triaksial vibrationsværdi (ah)
1,8 m/s²
Usikkerhed (K)
1,5 m/s²

Ibrugtagning

Opladning af batteri

  1. Læs brugsanvisningen til laderen før opladning.
  2. Vær opmærksom på, at kontakterne på batteriet og laderen er rene og tørre.
  3. Oplad batteriet i en godkendt lader.

Isætning af batteri

FORSIGTIG
Fare for personskader på grund af kortslutning eller batteri, der falder på gulvet!
  • Før isætning af batteriet skal du kontrollere, at batteriets kontakter og kontakterne på produktet er fri for fremmedlegemer.
  • Kontrollér, at batteriet altid går korrekt i indgreb.
  1. Lad batteriet helt op før første ibrugtagning.
  2. Sæt batteriet i maskinholderen, indtil det går hørbart i indgreb.
  3. Kontrollér, at batteriet er sat korrekt i.

Fjernelse af batteri

  1. Tryk på batteriets frigøringsknapper.
  2. Træk batteriet ud af holderen.

Montering af sidegreb

Image alternative
  • Skru sidegrebet ind i gevindbøsningen.

Påsætning af slibebånd

FORSIGTIG
Fare for personskader! Ved forkert omløbsretning kan slibebåndet rives over.
  • Overhold slibebåndets foreskrevne omløbsretning. Omløbsretningen skal stemme overens med omløbsretningspilen på drevhovedet.
Image alternative
  1. Afmonter sidegrebet.
  2. Sving husets afskærmning til siden.
  3. Drej excenterskruen, indtil den går i indgreb, for at løsne slibearmen.
  4. Sæt slibebåndet på, så det sidder centreret på slibearmen og drivrullen.
  5. Løsn excenterskruen for at spænde slibearmen.
  6. Sving husets afskærmning på plads på huset.
  7. Monter sidegrebet.
    Ikke alle slibebånd passer til alle slibearme. Vælg den rigtige kombination ved hjælp af følgende tabel, og skift om nødvendigt slibearmen.

Anbefalet kombination for slibearm / båndbredde

9 mm rulle, spids
4 mm … 9 mm
9 mm rulle, udbuet
4 mm … 13 mm
30 mm rulle, lille
13 mm … 30 mm
30 mm rulle, stor
13 mm … 30 mm

Indstilling af båndforløb

Image alternative
  1. Indstil båndforløbet med indstillingsskruen på slibearmen.
  2. Indstil båndet, så det forløber centreret over trykrullen.
  3. Indstil omdrejningstallet.
  4. Lad båndet køre med laveste omdrejningstal, og kontrollér indstillingen.

Fjernelse af slibebånd

Image alternative
  1. Afmonter sidegrebet.
  2. Sving husets afskærmning til siden.
  3. Drej excenterskruen, indtil den går i indgreb, for at løsne slibearmen.
  4. Fjern slibebåndet.
  5. Løsn excenterskruen for at løsne slibearmens fjeder.

Udskiftning af slibearm

Image alternative
  1. Fjern slibebåndet.
  2. Løsn indstillingsskruen.
  3. Skru monteringsskruerne ud, og fjern slibearmen.
  4. Sæt den nye slibearm på, og skru monteringsskruerne i med den foreskrevne tilspændingsværdi.
    Tekniske data
    Tilspændingsværdi for monteringsskruer, slibearm
    2,7 Nm
  5. Sæt slibebåndet på.
  6. Indstil båndforløbet.

Indstilling af drejearm

Image alternative
  1. Løsn drejearmens låseskrue.
  2. Vip drejearmen i den ønskede position.
  3. Spænd låseskruen fast.

Betjening

Tænding

  1. Tryk på den bageste del af afbryderen.
  2. Skub afbryderen fremad.
    • Motoren kører.
  3. Lås afbryderen.

Indstilling af omdrejningstal

  • Indstil omdrejningstallet via indstillingshjulet.

Båndhastighed, uden belastning

Trin 1
4,3 m/s
Trin 2
4,7 m/s
Trin 3
5,5 m/s
Trin 4
6,4 m/s
Trin 5
7,8 m/s
Trin 6
9,5 m/s

Slibning

FORSIGTIG
Fare for personskader! Berøring af det igangværende slibebånd kan medføre afskrabninger og snitskader.
  • Berør ikke det igangværende slibebånd.
Overskrid ikke det omdrejningstal, der fremgår af slibebåndet.
Fastspænd det emne, der skal bearbejdes.
  1. Løft båndfilen af arbejdsfladen.
  2. Tænd produktet.
    • Produktet arbejder nu i permanent drift.
  3. Indstil omdrejningstallet.
  4. Sæt båndfilen med slibebånd på emnet, og bevæg den frem og tilbage.
  5. Arbejd på den trækkende side af slibebåndet.
  6. Arbejde med moderat tryk, og tryk ikke slibebåndet ned i materialet. Ved for højt tryk kan slibebåndet rutsje af trykrullen.

Frakobling

  • Tryk på den bageste del af afbryderen.
    • Afbryderen springer til positionen Fra, og motoren stopper.

Rengøring og vedligeholdelse

ADVARSEL
Fare for personskader ved isat batteri !
  • Fjern altid batteriet før alle pleje- og vedligeholdelsesarbejder!
Pleje af maskinen
  • Fjern forsigtigt fastsiddende snavs.
  • Fjern støvfiltret, og rengør dette og ventilationsåbningerne forsigtigt med en tør børste.
  • Rengør kun kabinettet med en let fugtet klud. Undlad at anvende silikoneholdige plejemidler, da de kan angribe plastdelene.
Pleje af lithium-ion-batterier
  • Sørg for at holde batteriet tørt og fri for olie og fedt.
  • Rengør kun kabinettet med en let fugtet klud. Undlad at anvende silikoneholdige plejemidler, da de kan angribe plastdelene.
  • Undgå indtrængen af fugt.
Vedligeholdelse
  • Kontrollér regelmæssigt alle synlige dele for skader, og at betjeningselementerne fungerer fejlfrit.
  • Anvend ikke produktet i tilfælde af beskadigelse og/eller funktionsfejl. Få omgående udført reparation hos Hilti Service.
  • Monter alle beskyttelsesanordninger efter pleje- og vedligeholdelsesarbejder, og kontrollér dem for funktion.
Anvend kun originale reservedele og forbrugsmaterialer af hensyn til en sikker drift. Reservedele, forbrugsmaterialer og tilbehør til dit produkt, som vi har godkendt, finder du i dit Hilti Store Center eller under: www.hilti.group .

Udskiftning af drivrulle

Drivrullen kan udskiftes, når den er slidt.
Image alternative
  1. Fjern slibebåndet.
  2. Afmonter drivrullens monteringsskruer. I den forbindelse skal du om nødvendigt holde spindellåseknappen inde.
  3. Træk drivrullen af spindlen.
  4. Sæt den nye drivrulle på spindlen.
  5. Spænd monteringsskruerne fast med den foreskrevne tilspændingsværdi. I den forbindelse skal du om nødvendigt holde spindellåseknappen inde.
    Tekniske data
    Tilspændingsværdi for monteringsskruer, drivrulle
    2,4 Nm

Transport og opbevaring af batteridrevne maskiner

Transport
    FORSIGTIG
    Utilsigtet start ved transport !
  • Transportér altid dine produkter uden isat batteri!
  • Tag batteriet ud.
  • Transportér aldrig batterier liggende løst og ubeskyttet.
  • Kontrollér maskine og batterier for skader før ibrugtagning efter længere transport.
Opbevaring
    FORSIGTIG
    Utilsigtet beskadigelse på grund af defekte eller utætte batterier !
  • Opbevar altid dine produkter uden isat batteri!
  • Opbevar maskine og batterier så køligt og tørt som muligt.
  • Opbevar aldrig batterier i direkte sollys, på radiatorer eller i et vindue.
  • Opbevar maskine og batterier utilgængeligt for børn og uvedkommende personer.
  • Kontrollér maskine og batterier for skader før ibrugtagning efter længere tids opbevaring.

Fejlafhjælpning

Ved fejl, som ikke fremgår af denne tabel, eller som du ikke selv kan afhjælpe, beder vi dig om at kontakte Hilti Service.

Fejlsøgning

Fejl
Mulig årsag
Løsning
Batteriet aflades hurtigere end normalt.
Meget lav omgivende temperatur.
  • Lad batteriet varme langsomt op til rumtemperatur.
Batteriet går ikke i indgreb med et tydeligt klik.
Låsetapperne på batteriet er beskidte.
  • Rengør holdetapperne, og bring batteriet i indgreb igen.
1 lysdiode blinker.
Maskinen virker ikke.
Batteriet er afladet.
  • Udskift batteriet, og oplad det tomme batteri.
Batteriet er for koldt eller for varmt.
  • Lad batteriet varme langsomt op eller køle langsomt ned til rumtemperatur.
Alle 4 lysdioder blinker.
Maskinen virker ikke.
Maskinen er overbelastet.
  • Slip afbryderen, og betjen den igen. Lad derefter maskinen køre uden belastning i ca. 30 sekunder.
Kraftig varmeudvikling i maskinen eller batteriet.
Elektrisk defekt
  • Sluk omgående maskinen, tag batteriet ud, hold øje med det, lad det køle af, og kontakt Hilti Service.
Maskinen har ikke fuld ydelse.
Batteri med for lille kapacitet isat.
  • Anvend et batteri med tilstrækkelig kapacitet.
Motoren har ingen bremsefunktion.
Batteriet er afladet.
  • Udskift batteriet, og oplad det tomme batteri.
Maskinen er kortvarigt overbelastet.
  • Sluk maskinen, og tænd den igen.

RoHS (direktiv til begrænsning af anvendelsen af farlige stoffer)

Under følgende link finder du tabellen med farlige stoffer: qr.hilti.com/r9966169.
Et link til RoHS-tabellen finder du i slutningen af denne dokumentation som QR-kode.

Bortskaffelse

Image alternative Størstedelen af de materialer, som anvendes ved fremstillingen af Hilti -produkter, kan genvindes. Materialerne skal sorteres, før de kan genvindes. I mange lande modtager Hilti dine udtjente instrumenter med henblik på genvinding. Spørg Hilti kundeservice eller din forhandler.
Bortskaffelse af batterierSom følge af ukorrekt bortskaffelse af batterier kan der opstå sundhedsfare på grund af lækkende gasser eller væsker.
  • Beskadigede batterier må under ingen omstændigheder sendes!
  • Tildæk kontakterne med et ikke-ledende materiale, så kortslutninger undgås.
  • Bortskaf batterier på en sådan måde, at børn ikke kan få fat på dem.
  • Bortskaf batteriet hos din Hilti Store , eller henvend dig til det ansvarlige renovationsfirma.
Image alternative
  • Elværktøj, elektriske maskiner og batterier må ikke bortskaffes sammen med almindeligt husholdingsaffald!

Producentgaranti

  • Hvis du har spørgsmål vedrørende garantibetingelserne, bedes du henvende dig til din lokale Hilti -partner.
Image alternative
Image alternative