Forkert eller manglende udførelse af brandlukninger medfører en øget risiko for tab af liv og aktiver i tilfælde af brand.
Passiv brandsikring er et komplekst område og samtidig stiller lovgivning og myndigheder større krav til overholdelse af regler og dokumentation.
Dette kursus er rettet mod dem, som ønsker at blive bedre klædt på til nuværende og fremtidige projekter. Overvejelser og stillingtagen allerede under projekteringsfasen, kan minimere fejl og mangler under udførelse og ved aflevering, men også bidrage til en optimeret totaløkonomi.
Kurset indeholder de grundlæggende principper inden for passiv brandsikring, samt en mere praktisk produktgennemgang.
I løbet af kursets teoretiske del, vil vores eksperter gennemgå diverse brandtekniske begreber, brandklassifikationer, relevante testmetoder og godkendelser samt metoder til kontrol af brandlukningerne.
Derudover vil du blive klædt på til at vælge korrekte løsninger og produkter, der passer til de enkelte applikationer. Kurset afsluttes med en hands-on del, som tilpasses jeres behov.
I Hilti har vi mere end 25 års erfaring med at forske i og udvikle brandsikringssystemer, og alle vores trænere er certificerede Hilti-specialister, som har solid erfaring med passiv brandsikring.
Book kursus på tekniskafdeling@hilti.com eller kontakt os på tlf.
44 88 80 80