Mere værktøj er ikke ensbetydende med større produktivitet
Produktivitet defineres som forholdet mellem output og input, og det kan være ekstremt svært at måle og finde frem til, hvordan den kan forbedres på byggepladsen. Når man måler produktivitet, ser man ofte kun på arbejdskraften, men mange andre faktorer indvirker også på den samlede produktivitet, f.eks. antallet af værktøjer, der indkøbes, anvendes på byggepladsen eller ligger på lager.
En byggevirksomhed foretager ofte store investeringer i værktøj, der bruges i opgaverne, og som derfor tjener sig selv hjem. Men hvis virksomheden har en stor mængde kapital investeret i overskydende værktøj, der ikke udnyttes optimalt, tjener værktøjet så at sige ingen penge til virksomheden, og det sænker den samlede produktivitet - især hvis virksomheden samtidig har høje lageromkostninger, og værktøjet alligevel skal registreres og vedligeholdes.
Et eksempel på, at for mange værktøjer kan sænke produktiviteten, er, når virksomheden har en stor pulje af reserveværktøj.
Når et værktøj går i stykker, tager man et reserveværktøj i brug for at færdiggøre opgaverne. Det lyder jo meget produktivt, fordi personalet kan få arbejdsopgaverne afsluttet, men løbende brug af reserveværktøj, når andet værktøj bryder ned, er ikke den optimale anvendelse af værktøjsparken.
Reserveværktøjerne ligger ofte på hylderne på lageret, bag i medarbejdernes bil eller måske ude på byggepladsen. Det er generelt en fin idé at have reserveværktøj, men hvis puljen er for stor, sænker det den samlede produktivitet, fordi værktøjet ikke bidrager til arbejdet, når det ligger på lager, og dermed heller ikke tjener penge ind til virksomheden.
Produktiviteten stiger, når output øges hurtigere end input. Hvis man reducerer sin investering i en omfattende værktøjspark (f.eks. ved at undgå at indkøbe for meget reserveværktøj) og i stedet fokuserer på at optimere brugen af det værktøj, man allerede har, kan man altså direkte øge produktiviteten.